Garnisions Kirke

Garnisions Kirke (efter Trap (3)) RES

I 1697 udarbejdede ingeniørofficeren Georg Philip Müller de første tegninger til Garnisons Kirke.

Grunden til kirkebyggeriet blev skænket af kong Christian den 5. og lå på hjørnet af Dronningens Tværgade og Adelgade. Kirken skulle delvist finaniseres gennem de bøder, som idømtes af Højesteret.

Efter kongens død i 1699 blev det besluttet at kirken i stedet skulle opføres ved Sankt Annæ Plads. Her var man tættere på det kapel, som i nogle år havde ligget i resterne af det nedbrændte Amalienborg Slot, og som havde tjent som kirke for garnisionen.

Den skulle også bygges større end oprindeligt tænkt, og man fik generalbygmester Wilhelm Friederich von Platen til at lave nye tegninger.

Platen havde rejst i udlandet og studeret barokbygninger i Frankrig og Italien.

Kirken blev indviet i 1706 og hed Den Herre Zebaoths Kirke efter navnet på hærskarernes Gud i det gamle testamente. Først i 1921 blev Garnisions Kirke det officielle navn.

Kirken var først og fremmest opført for garnisionen, dvs. de soldater m.m. fra hæren, der var tilknyttet København. Der blev i starten holdt gudstjenester på både dansk og tysk, men kong Frederik den 6. besluttede at byens tyske menighed skulle høre til Frederiks Kirke på Christianshavn.

I 1886 blev spiret forhøjet.

Oprindeligt lå der en kirkegård i tilknytning til kirken, men den blev sløjfet i 1851. Byens militærpersoner brugte da allerede Garnisions Kirkegård udenfor Østerport. I 1900 blev der dog gjort en undtagelse, da komponisten J. P. E. Hartmann blev begravet i sin hustrus grav udenfor kirken.