Vestindisk Pakhus

dsc_0732-res
Et af Københavns ældste pakhuse ligger i Toldbodgade ud mod Larsens Plads.

Huset er tegnet af hofbygmester Casper Frederik Harsdorff (1735-1799) og er bygget omkring 1780 til Vestindisk Handelskompagni. I huset blev oplagret de varer, som blev bragt til København med skibe fra de vestindiske øer, der var en dansk koloni. Det var især kaffe, sukker og rom, der blev bragt hjem derfra.

dsc_0115-res

Portstolpe ved indkørslen fra Toldbodgade.

Pakhuset er opført af svære, pommerske fyrrebjælker og er på fem etager samt en mansard-etage og to tagetager. Ud mod havnen er et kraftigt tårn, der rummer et hejseværk. Kaffen i sække kunne ikke tåle fugt, og skulle derfor ikke være ude i fri luft alt for længe.

Øverst oppe var der bl.a. direktionsværelse for handelskompagniets ledelse. Det fortælles, at kong Christian den 6. sad her og overværede Slaget på Reden, men det er næppe rigtigt.

I dag rummer pakhuset Den Kongelige Afstøbningssamling. 

dsc_0311-res

Foran Vestindisk Pakhus står Michelangelos statue “David”. Den er skænket af brygger Carl Jacobsen og stod indtil 1993 i Østre Anlæg.