Hellig Kors Kirke

Kirken ligger for enden af >Korsgade, som den dog er yngre end. Den  er opført 1887-1890 efter tegninger af arkitekt Hermann Baagøe Storch (1839-1922), i en nationalromantisk stil.

Den blev planlagt af Københavns Præstekonvent, der i 1886 besluttede at opføre en kirke i det såkaldte “rabarberkvarter” omkring Rantzausgade og Kapelvej.

Københavns Kommune stillede grunden til rådighed, og der var en del af den tidligere kolerakirkegård, som lå i den sydligste del af Assistens Kirkegård.

Midlerne til opførelsen kom dels fra kommunen, dels fra en indsamling, der bl.a. fik bidrag af mange lokale håndværksmestre.

Hellig Kors Sogn var fra begyndelsen et selvstændigt sogn, der blev udskilt fra sognet, der hørte til Sankt Johannes Kirke, og som på det tidspunkt havde mere end 60.000 indbyggere.

Fra 1999 er Hellig Kors Kirke en del af Blågårds Sogn.