Mange veje på Bispebjerg har navne efter embeder eller stillingsbetegnelser.
På vejen ligger Skoleholdergården, der blev opført omkring 1933.
Det var på den tid en moderne ejendom med centralvarme, varmt vand i lejlighederne og nedstyrtningsskakter til affaldet.
Ejendommen har senere fået tilføjet flere og større altaner, end der var var begyndelsen.
Karéen har 43 opgange med omkring 430 lejligheder og ligger omkring en stor, åben gård
Udearealerne var udformet af landskabsarkitekten C. Th. Sørensen og består af åbne græsplæner og en boldbane, der var beregnet til at kunne overrisles om vinteren og bruges som skøjtebane.



