På en del af Larsens Plads blev det i årene 1982-1983 anlagt en have på det areal, hvor der tidligere lå skibsværft, pakhuse m.m.
Den fik navnet Amaliehaven efter beliggenheden ved Amalienborg Slot.
Navnet siges at være foreslået af statsminister Poul Schlüter.

Haveanlægget er tegnet af de belgiske landskabsarkitekter Jean Delogne og Jacques van der Linden, mens den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro (1926-2025) har udført springvandet, kaskadefontænerne og de fire bronzesøjler.
Der opstod et rygte om, at Jean Delogne var et pseudonym for dronning Margrethe, men det havde dog ikke noget på sig.
De to fontæner i hver sig ende af haven har en solskive som symbol. Vandet strømmer ned som et vandfald, der måske er inspireret af kaskaderne i renæssancehaven Villa d’Este i Italien.
Haven ligger i sigtelinjen mellem Amalienborg, Frederiks Kirke (Marmorkirken) og Operaen.
Anlægget var en gave fra A. P. Møller Fondene.



