Udvidelsen af det københavnske voldanlæg i 1600-tallet, gav mulighed for nye bydele nord for den Indre by. Her opstod Frederiksstaden og Ny-København, og der blev også plads til et stort torv, som kunne forbinde det nye og det gamle København.
Torvet kom til at ligge udenfor den tidligere Østerport, i det område der blev kaldt ”Hallandsåsen”. Her lå også byens nye havnekanal, Nyhavn, der ses på tegningen herover til venstre.
Efter indførelse af enevælden havde kongen brug for et torv, der kunne symbolisere kongemagten og præsentere København som kongens by. Derfor blev Kongens Nytorv anlagt på initiativ af Christian den 5. i 1670 kun et år efter, at han var blevet konge.
Udover at være en symbol på kongens og Københavns storhed, var pladsen også tænkt som alarmplads, hvor man kunne samles ved fjendtlige angreb eller ildebrande, og som henrettelsesplads for militæret. Sådan blev Kongens Nytorv dog aldrig brugt.
Køberne af grundene ved torvet forpligtede sig til at bygge præsentable gårde og residenser i mindst to etager. Den første bygherre var kongens halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, der opførte Charlottenborg i årene 1672 til 1682.
Rytterstatuen
Midt på torvet blev der rejst en statue af kong Christian den 5. til hest. Den blev udført af den franske billedhugger, Abraham Cesat Lamoureux og kaldes i folkemunde ofte blot ”Hesten”.
De fire hjørnefigurer er Minerva med spyddet og hjelmen, der kendetegner visdom, Herkules med køllen, der symboliserer styrke. Alexander den Store med den gordiske knude, som forestiller heltemod, og dronning Artemis der betegner æren.
I 1946 blev der fremstillet en ny udgave af skulpturen på initiativ af bl.a. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.
Krinsen
I Kongens Nytorvs tidlige år lå der et haveanlæg omkring rytterstatuen. Det blev nedlagt i midten af 1700-tallet, da Frederiksstaden blev bebygget, og først hundrede år senere fik torvet igen beplantning i form af en “krins”, dvs. en dobbelt række træer, der omkransede rytterstatuen i midten. Træerne blev dog først plantet et stykke ind i 1900-tallet.
Inderst på torvet blev der i anledning af kong Christian den 9. og dronning Louises guldbryllup i 1892 opstillet gadelamper, som var den første elektriske gadebelysning i København.
I mange år har det været en tradition, at de nybagte studenter løb rundt om hesten midt i Krinsen.
Det var en forudsætning for grundkøberne, at der blev opført præsentable huse ved torvet. Derfor blev det omkranset af en række palæer.
Kongens Nytorv 8 blev hovedsæde for et af landets største rederier, A. P. Møller.
Læs mere om steder på Kongens Nytorv