Spring til indhold

Ørestads Boulevard

[Denne artikel er under opbygning]

Ørestads Boulevard er hovedgaden i kvarteret Ørestad.

Boulevarden går på den meste af strækningen parallelt med metrolinjen til Vestamager Station. Linjen har i alt seks stationer langs vejen.

Langs Ørestads Boulevard ligger en række institutioner, virksomheder og fælles funktioner for hele bydelen.

Institutioner

Længst mod nord ligger de store statsinstitutioner Statens Seruminstitut og DR-byen.

I Ørestads centrale område er placeret uddannelsesinstitutioner som Ørestad Skole og Ørestad Gymnasium.

Erhverv

Her ligger også flere erhvervsvirksomheders kontorbygninger.

Boliger

Bjerget er tegnet af Bjarke Ingels Group og består af 80 lejligheder som ligger i forbindelse med et parkeringshus.

Bygningen skråner, så der opstår en bjergside, hvor beboerne har små haver.

Kunst langs Ørestads Boulevard

Tre steder langs boulevarden er opstillet store skulpturer.

Murstensskulpturen ved DR-byen station er udført i 2004 af Per Kirkeby, der har lavet lignende skulpturer over hele Europa.

Værket er uden funktion, men skal ses som et ”varsel om byen, når man kommer fra fælleden”.

Kærlighedsøen ligger på hjørnet af Vejlands Allé og Ørestad Boulevard på kanten af Amager Fælled kvarteret. Bjørn Nørgaard har lavet en ø af granit, som er en pavillon, omgivet af vand og midt på øen er der en lille sø med en høj granitsøjle i midten, hvor der fra toppen risler vand ned over søjlens former.

Granitsøjlen er udsmykket med frugtbare kvindekroppe, der er hugget ud i granitten. Kunstneren siger om værket: ”Her kan man drømme sig væk fra byens kværn, en mental pause med en man holder af eller alene.”

I den sydligste ende står værket “Den store udveksler”, som er udført af Hein Heinsen.

Langs boulevarden findes Danmarks længste kunstværk i det fri. Det er den argentinske kunstner Hyuro, der har udført en 271 meter lang frise med hjorte som motiv. Værket blev vinderen i en konkurrence, som Københavns Kommune udskrev, hvor 140 kunstnere deltog.