Den lille gade i Store Magleby landsby ligger et stykke fra Store Magleby Skole – men der er alligevel en sammenhæng.
Graverboligen, der ligger i tilknytning til Store Magleby Skole var oprindeligt byens skole. Huset rummer i dag konfirmandstue og kirkekontor. Det blev genopført i 1810 efter en større brand i 1809, der startede i det hus, der lå her.
Op igennem 1800-tallet voksede børnetallet i landsbyen, og derfor måtte man i 1875 opføre endnu en skolebygning.
Samtidig ansætte man yderligere en lærer i et nyoprettet embede, så der nu var to lærere i byen.
Den nye skole kom til at ligge på hjørnet af Skolegade og Hovedgaden og blev kaldt den ”lille” skole. Her gik børnene i skole de første fire år (to år i første og to år i anden klasse).
Derefter kom man de i den ”gamle” skole på Kirkevej, hvor de gik de sidste fire år.
På nordsiden af Kirkevej (hvor Rådhuset nu ligger), var skolens gymnastik- og sportsplads. Her var anbragt et stativ med ribber.
Skolens andenlærer fik bolig i den lille skole på Hovedgaden. Huset kom derfor til at hedde Skolebo.
I 1915 oprettedes en såkaldt forskole i tilknytning til skolen. Det var en slags børnehaveklasse til de mindste elever. Den lå i en bygning med skolestue og lærerindelejlighed et hus på den nordlige side af Kirkevej. Huset blev nedrevet i sidste halvdel af 1950’erne.
Børnetallet blev ved med at vokse i Store Magleby og tiden stillede stadig flere krav til skolernes indretning. Så i 1927 opførtes en ny og mere tidssvarende skole. Det var starten på den nuværende Store Magleby Skole.
I Skolegade 6 drev købmand Larsen forretning i 1800-tallet, og i 1901 købte Frederik Madsen Petersen ejendommen.
Frederik Madsen Petersen stammede fra Bagsværd, men havde tjent på en gård i Store Magleby.
En dag sagde han til konen på gården, at han egentlig godt kunne tænke sig at blive købmand. Han lånte 2200 kr. i kreditforeningen til at købe ejendommen og fik næringsbevis. Det gav ham ret til at forhandle brændevin, men ikke til udskænkning for siddende gæster. Så skulle byens tørstige folk have sig en høkerbajer, måtte de drikke den stående!
Petersen og hans kone Francisca Ludovica , fik efterhånden udvidet butikken, så den blev en større landkøbmandshandel, hvor man kunne få alt til husholdningen – og ikke bare mad og drikke. Petersen førte et stort udvalg af husgeråd, cykeldæk, værktøj, haveredskaber, maling og meget andet. I en sang til Frederik og Franciscas sølvbryllup hed det:
”De ville sælge mel og gryn og sukker og snørrebånd, ja alt hvad man kan få Jeg tror såmænd de sælger mammelukker, prøv bare selv til Petersen af gå”
Én af Petersens bedste kunder var kommunekontoret, der lå i Hovedgaden ganske tæt ved butikken. Her blev der leveret ”kontorartikler” til brug under de kommunale møder – pilsnere, cigarer – og en sjælden gang en citronvand.
Kommunens vejvæsen handlede også hos Petersen, der forsynede vejmændene med gadekoste, sneskrabere og skuffejern. Store Magleby Kirke købte petroleum til opvarmning og altervin hos Petersen, der også sørgede for fernis til lakering af gulvet i skolens gymnastiksal.
Mange af Store Maglebys private husholdninger havde ikke behov for at købe fødevarer i en butik. Enten forsynede man sig selv fra mark og stald, eller man fik de fornødne hos de torvehandlende.
En anden ting var dog sæbespåner, kaffe (med Richs), tændstikker, tvebakker og alle de andre kolonialvarer. Dem kunne man få hos Petersen, og penge behøvede man ikke at huske ved de daglige indkøb. I kontrabogen blev alle varer noteret, og så afregnede man en gang om måneden.
Da Petersens forretning havde 50 års jubilæum i 1951, blev den overtaget af næste generation. Sønnen Børge fortsatte som købmand helt ind til 1970’erne, hvor nøglen blev drejet om for sidste gang.
