Spring til indhold

Skydebanevej

Omkring 1940 købte Forsvaret tre gårde ved Aflandshage. Det var gårdene Birkelund, Aflandshagegård og Sandagergård.

Her blev der bl.a. indrettet skydebaner på de lavtliggende arealer ud mod kysten.

Arealerne blev dog hurtigt beslaglagt af den tyske besættelsesmagt, og brugt til opførelse af bl.a. radaranlæg.

Efter Befrielsen fortsatte det danske forsvar med at bruge området, og i 1957 etablerede Forsvarets Centralradio en aflytningscentral på Sandagergård.

Anlægget blev senere videreført af Forsvarets Efterretningstjeneste, som driver det i dag.

Sandagergård (herover) blev opført omkring 1880.

Skydebanevej blev navngivet i begyndelsen af 1950’erne, men har eksisteret tidligere som forlængelsen af >Skovvej og Kongelundsvej (Tårnby).

Skydebanerne (herunder) fandtes stadig for nogle år siden ved gården Birkelund på Fælledvej.