Spring til indhold

Fremads Allé

Vejen har sit navn efter Byggeforeningen Fremad, som blev stiftet i 1899.

Foreningen hed i starten Sundby Arbejder-byggeforening Fremad.

Byggeriet blev påbegyndt 1901 og omfattede i alt 100 ejendomme (50 dobbelthuse) på Fremads Alle, Hollands Alle, Mikkel Skovs Alle, Obdams Alle samt et par stykker på Grækenlandsvej.

Husene og vejplanen blev tegnet af arkitekt Georg Rasmussen.

Oprindeligt kostede hvert hus 7. – 8.000 kr. Grundene var små, men godt udnyttet, og bl.a. arkitekter beundrede, hvad man kunne få for små penge.

Vejene i kvarteret blev beplantet med elmetræer.

Villaen på Fremads Allé 4 ved hjørnet af Amagerbrogade, skiller sig ud fra de øvrige huse i kvarteret.

Fra Byggeforeningen Fremad kom nogle af stifterne af fodboldklubben Fremad Amager. De holdt til i forlystelsesparken Alhambra der lå i nærheden. Klubben blev stiftet i 1910.