Spring til indhold

Korfuvej

Flere veje i denne del af Amager har navne med tilknytning til middelhavsområdet.

Korfu er en ø, der ligger i farvandet vest for Grækenland.

Korfuvej er anlagt omkring 1900 som en del af Sundbyøster Ny Grundejerforenings udstykning.

Vejen hed i begyndelsen Elme Allé, ligesom andre veje i kvarteret var opkaldt efter træer.

Omdøbningen har nok skyldtes, at Sundbyerne i 1902 blev en del af Københavns Kommune, og man derfor ændrede en række vejnavne, som kunne forveksles med tilsvarende i København.