Spring til indhold

Parmagade

Flere gader i denne del af Amager har navne med tilknytning til middelhavslandene.

Parma er en by i Norditalien.

Gaden blev anlagt omkring 1905. I begyndelsen gik den kun mellem Amagerbrogade og Grækenlandsvej.

På hjørnet af Amagerbrogade lå gården Søndrehøj.

Den lange karré Poppelgården på Parmagade 12-34 med omkring 130 lejligheder er opført omkring 1925.

Ved Parmagade ligger Fillipsparken, der har sit navn efter den nærliggende Fillips Kirke.