En del veje i kvarteret mellem Engvej og Amager Strandvej har navne med relation til danske folkeviser.
Signelil er et andet navn for pigen, der indgår i sagnet og folkevisen om Hagbard og Signe.
Signelilvej blev anlagt i begyndelsen af 1920’erne.
Grundene var formentlig udstykket af parcelforeningen Strandbo, der blev stiftet i 1919.

