Pladsen har sit navn efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.
Pladsen blev dog allerede planlagt under omkring 1903, altså før genforeningen. Intentionen var at skabe et større idrætsanlæg i denne del af byen, hvor mange flyttede til på grund af det omfattende boligbyggeri.
I 1920’erne fik pladsen boldbaner, som blev indviet i 1924.
De blev omkranset af en randbebyggelse med etageejendomme i to rækker. Dels med facader mod idrætspladsen, dels mod de omliggende veje, Hvidkildevej, Borups Allé og Hulgårdsvej.
Forskellige selskaber stod for opførelsen af boligblokkene. De første blev bygget af Landmandsbankens Boligselskab.
En række arkitekter stod for at tegne ejendommene, bl.a. Henning Hansen, Louis Hygom, Terkel Hjejle og Niels Rosenkjær.
Einar Ambt tegnede blokkene i pladsens nordlige ende mod Hulgårdsvej i 1924, og M. J. Kjelde stod for byggeriet mod Borups Allé (herover), der blev opført i 1927.
I 1932 opførte Louis Hygom den sidste blok, “Rødegård”, ud mod Hvidkildevej.
Bebyggelsen var først helt færdig i løbet af 1930’erne.
Ved indgangen til Genforeningspladsen fra Mågevej har boligblokkene fået et mere eksklusivt udseende. Her lå tidligere Hulegården, der gav navn til Hulgårdsvej. Gården var bygget af hvide kalksten fra Stevns Klint, og nogle af dem blev sat ind i karnapperne.
Et trappeparti danner en slags portal til hele Genforeningspladsen. Ved trappen er opstillet Povl Søndergaards skulptur “Mand og pige” fra 1935.
Ud mod Hulgårdsvej står Johannes Bjergs skulptur “Danmark under besættelsen”. Den forestiller en ung mand, der har et lidt opgivende udtryk, måske som et symbol på, at Danmark underkastede sig besættelsesmagten i årene 1940-1945.
Skulpturen blev udført under besættelsen i 1944, men først opstillet i 1951.
I folkemunde har den fået navnet “Mads og Mette”.