Spring til indhold

Helga Larsens Plads

I Vanløse blev flere veje i 2008 opkaldt efter kvinder, der tidligt var medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation.

Helga Larsen (1884-1947) var fabriksarbejder, og blev engageret i fagforeningsarbejde og medlem af Socialdemokratiet. Hun sad i borgerrepræsentationen fra 1913 til 1944.

Pladsen ligger ved krydset mellem Sallingvej og Jyllingevej.

Pladsen var tidligere sporvogns- og busvendeplads.

I dag er der en nærgenbrugsstation på Helga Larsens Plads.

På pladsen står en skulptur der symboliserer Helga Larsen. Den er udført af billedkunstneren Laila Westergaard.

Som en del af værket er der nedlagt to plader med Helga Larsens livshistorie.