Spring til indhold

Nattergalevej

Mange veje i denne del af Bispebjerg har navne efter fugle.

Nattergalevej blev anlagt i slutningen af 1920’erne.

På hjørnet af Hillerødgade ligger Kirkens Korshærs herberg, der blev opført i 1960’erne. Det blev bygget efter tegninger af arkitekterne Mogens Irming og Tage Nielsen.

På modsatte hjørne er bebyggelsen Vibehus fra 1930 (herover).

Den blev opført som en delvist lukket karré, men med en åbning ind til gårdrummet. Arkitekterne var Louis Hygom (1879-1950) og Emanuel Monberg (1877-1938) og ligger endvidere på Mejsevænget og Tornskadestien.

På Nattergalevej 22-30 ligger Sadelmager- og Tapetserernes Stiftelse (herover). Den blev oprettet i 1874 og lå oprindelig i Meinungsgade, men flyttede hertil i 1936. Stiftelsen har 43 lejligheder.

Sjællands Privatskole, der blev grundlagt i 1994, har lokaler i bygningen på Nattergalevej 32.

Langs den nordlige del af vejen ligger den lange boligblok Nordrevænge (herunder), der blev opført 1937 og var tegnet af arkitekten Poul Baumann (1878-1963).

Vestsiden af vejen er præget af bebyggelserne Vibevænget og Fuglevænget. (Se nærmere i artiklen om Rørsangervej).