Spinderigade

Gaden har navn efter De Danske Bomuldsspinderier, der lå her fra 1907.

Spinderiets bygninger blev tegnet af arkitekten Alfred Thomsen (1853-1934). Virksomheden var startet i Vejle i 1890’erne, og fik foruden fabrikken i Valby også en afdeling i Odense.

De Danske Bomuldsspinderier. Foto 1913 (Det Kgl. Bibliotek).
De Danske Bomuldsspinderier. Foto 1913 (Det Kgl. Bibliotek).

Virksomheden lukkede i slutningen af 1950’erne.

I 2007 åbnede butikscenteret Spinderiet i fabrikkens bygninger. En del af de oprindelige bygninger er bevarede, mens andre er nyopførte.

Bomuldsspinderiet har også givet navn til Bomuldsgade, som er én af gaderne i butikscenteret.