Vejen blev anlagt i 1860’erne og fik navn efter den græske mytologis muse for astronomi.
Det er dog uvist, hvorfor man valgte netop dette vejnavn.
På Uraniavej 1 byggede arkitekten Henning Wolff (1828-1880) en villa til sig selv i 1868. Wolff var arkitekten bag omkring 60 villaer på Frederiksberg, og mange lå i kvarteret omkring Uraniavej, Kastanievej, Lindevej og Platanvej.
Huset blev i 1898 erstattet af den nuværende etageejendom på hjørnet af Gammel Kongevej, der blev tegnet af Phillip Smidt.