På hjørnet af Nørregade og Studiestræde lå et af Københavns første rådhuse. Københavns Universitet overtog bygningen, da det blev oprettet i 1479. Tegningen herover er et bud på, hvordan det kan have set ud.
I 1539 fik Københavns biskop sin bolig her, og huset fik dermed navnet Bispegården. Universitetet fik i stedet en bygning ved Frue Plads, på det sted, hvor det ligger i dag.
I 1728 brændte bispegården, men blev genopført.
I slutningen af 1800-tallet blev Bispegården restaureret og fik bl.a. tilføjet karnappen ud mod Studiestræde.
I porten til bygningen blev der i indmuret forskellige oldtidsminder, f.eks. en runesten og kanonkugler, der stammede fra englændernes bombardement i 1807. Det var biskop Frederik Münters idé, fordi han samlede på oldsager.
På facaden mod Studiestræde hænger en tavle med bygningens historie på vers. Teksten er skrevet af Th. Skat Rørdam. Tavlen blev opsat efter en større restaurering, som arkitekt Martin Nyrop gennemførte i 1896.
Ved ombygningen blev der bl.a. opsat en svalegang i gården, som skulle få bygningen til at se gammel ud.
Over porten mod Nørregade sidder et relief, der forestiller apostlen Peter. Nedenunder står der på græsk: “Vort borgerskab er i himlen”
Bispegården er i dag stadig kontor og bolig for Københavns biskop.