Gaden er én af de ældste i det indre København og er opkaldt efter Laurids Bjørnson, der boede her i midten af 1400-tallet sammen med sin hustru, Sidse Mikkelsdatter.
Den nordligste del af gaden, hed før i tiden Lille Larsbjørnsstræde.
Ved Larsbjørnstræde 10 har ligget en dam, som kan være resterne af de lergrave, der lå i denne del af byen.
Larsbjørnstræde er præget af huse, som blev opført kort efter branden i 1795.
En undtagelse er Larsbjørnstræde 3, som blev opført omkring 1900 efter tegning af arkitekten Fritz Koch (1857-1905).
I huset på hjørnet af Studiestræde (Larsbjørnstræde 18 – det gule hus på billedet herover), boede i 1802 guldsmeden Niels Heidenreich, der stjal de to guldhorn fra Kunstkammeret og smeltede dem om i sit køkken.
Sammen med Teglgårdsstræde bærer Larsbjørnsstræde det folkelige navn “Pisserenden”. Det skyldes formentlig, at gæsterne fra kvarterets mange værtshuse, måtte lade vandet ude i gaden.