Rigsarkivet

Bygningen ud mod Rigsdagsgården er opført omkring 1670 som kunstkammer og bibliotek. Den rummede dog også et magasin for artilleriet, og kaldtes derfor Ars, Lex og Mars (Kunst, Bøger, Krig).

Kunstkammeret var en slags rarietetskabinet, og der var herfra guldhornene blev støjlet i 1802.

Kunstkammerbygningen forbandt Tøjhuset og Proviantgården, som var en del af Søarenalet, dvs. den flådehavn, som lå hvor Bibliotekshaven er i dag. Det var kongens bygmester, Albert Matthiesen, der tegnede bygningen.

Mellem kunstkammerbygningen og Kancellibygningen blev der i begyndelsen af 1700-tallet plads til Gehejmearkivet, der praktisk var forbundet med selve Københavns Slot med en løngang, så dokumenter kunne bringes frem og tilbage. Tidligere havde man opbevaret arkivalierne i kælderen under slottet.

Men gangen kunne også bruges af kongen, når han f.eks. fik lyst til at studere sine samlinger i kunstkammeret, eller som forbindelse til Lerches PalæSlotsholmsgade, hvor kong Frederik den 4. efter sigende havde installeret sin elskerinde Anna Sophie Rewentlow.

Med tiden blev bygningen fortrinsvis brugt til at rumme kongens bibliotek. Da en ny bygning til Det Kongelige Bibliotek blev opført på Slotsholmen i 1906, blev den kongelige bogsamling flyttet dertil, og huset indrettet til Rigsarkiv.

I Bibliotekshaven bag Rigsarkivet står en statue af Peder Griffenfeldt, der var kongens bibliotekar og arkivar – og som dermed arbejdede i Kunstkammerbygningen. Statuen er udført af Carl Martin-Hansen og opsat i 1922.