Dronningens Tværgade

Gaden er opkaldt efter kong Frederik den 3.’s dronning, Sophie Amalie, der byggede lystslottet Sophie Amalienborg, der lå samme sted som det nuværende Amalienborg Slot.

I 1600-tallet, hvor gaden opstod, hed den blot Dronningensgade. Da der også var en Dronningensgade på Christianshavn, blev Tværgade tilføjet for at undgå forveksling.

Dronningens Tværgade har været præget af fornemme ejendomme, og beboerne tilhørte det højere borgerskab.

På hjørnet af Bredgade blev i 1680’erne opført et pragtpalæ, som omkring 1700 blev ombygget af Ulrik Frederik Gyldenløve. 

Han havde tidligere boet på Charlottenborg på Kongens Nytorv. men overlod denne ejendom til kong Christian den 5.’s enke, Charlotte Amalie.

Arkitekten var Ernst Brandenburger (der levede til 1713) og en del af hans byggeri findes stadig i det nuværende bygningskompleks (billedet herunder).

Til palæet blev der i 1700-tallet tilføjet en lang bygning langs Bredgade der bl.a. rummede boliger for tjenestefolk og hestestald (tegningen herover).

Igennem 1700- og 1800-tallet tilhørte palæet nogle af landets mest velhavende familier, der byggede deres rigdom på den blomstrende handel i København. Det gjaldt f.eks. familien Danneskiold-Laurvigen, Frederic de Conninck og Constatin Brun. 

Omkring 1850 flyttede lensgreve og konsejlspræsident August Wilhelm Moltke (1785-1864) ind. Han fik bygningen forlænget ned langs Dronningens Tværgade, så der blev plads til hans omfattende malerisamling, som blev åbnet for offentligheden.

Efter Moltke stammer palæets navn i vore dage: Moltkes Palæ. Fra 1930 blev det overtaget af Håndværkerforeningen i København.

På sydlige hjørne af Bredgade lå allerede i 1680’erne Plessens Gård. Endnu inden Frederiksstaden voksede frem i midten af 1700-tallet, var den overtaget af en franskfødt greve J. H. H. Gyldensteen, der oprettede et grevskab på Nordfyn. Som mange andre adelsmænd, havde han brug for et palæ i København, hvor han kunne opholde sig om vinteren.

Palæet blev i 1837 omdannet til hotel, først med navnet Stadt Hamburg og senere Hotel Phønix. Klientellet var fortsat især adelige, der gerne ville bo i København om vinteren, men som ikke havde egen adresse. Kongehuset brugte også hotellet til at indkvartere sine gæster

Hotel Phønix var i sine velmagtsdage som fornemt hotel. I 1900-tallet ophørte hoteldriften, og bygningen blev i en årrække brugt som hovedkvarter for Danmarks Kommunistiske Parti. I dag er det igen hotel under navnet Phønix. Reklame for hotellet fra 1847 (Det Kgl. Bibliotek).

Abel Cathrines Stiftelse (efter Bruun) RES

I Dronningens Tværgade lå indtil 1884 Abel Cathrines Stiftelse, der på det tidspunkt flyttede til Abel Cathrines Gade på Vesterbro. Stiftelsen blev oprettet i 1600-tallet af Sofie Amalies hofdame, Abel Cathrine Mesing.

Hele den vestlige del af Dronningens Tværgade er i dag domineret af boligbyggeriet Dronningegården, der blev opført 1943-1958.

Det er tegnet af arkitekterne Kay Fisker (1893-1965), C. F. Møller (1898-1998) og Svenn Eske Kristensen (1905-2000)Bebyggelsesplanen blev lavet af Københavns stadsarkitekt, F. C. Lund, der har lavet tegningen herover.

Dronningegården blev bygget efter den omfattende sanering af den ældre bebyggelse i kvarteret ved Adelgade og Borgergade.

De fire vinkelformede bygninger hedder DronningegårdenKongegårdenChristiansgården og Prinsessegården, og omkranser en stor, åben plads.

Huslejen var en noget andet end i de bortsanerede ejendomme. En lejlighed i Adelgade-kvarteret kostede typisk under 40 kr. om måneden, mens en treværelses lejlighed i f.eks. Kongegården kostede over 500 kr.