Moselgade

Gaden har sit navn efter floden Mosel, der løber gennem Frankrig, Luxembourg og Tyskland.

Moselgade var indtil 1936 en del af Mecklenborggade.

Det meste af bebyggelsen i Moselgade nord for Wittenberggade består af etageejendommene Abildgården, der er opført i begyndelsen af 1940’erne.

I Moselgade ligger Børnegården i Sundby, der blev grundlagt i 1929 på Lergravsvej som en menighedsbørnehave tilknyttet Allehelgens Kirke. I 1938 opførtes en ny bygning på Moselgade til institutionen.

Børnegården havde en tilbygning mod syd med åbne altaner, hvor børnene kunne sove til middag.

På hjørnet af Moselgade og Wittenberggade står Jesper Neergaards skulptur "Dagdrømmeren". Den blev opstillet i 2003.
På hjørnet af Moselgade og Wittenberggade står Jesper Neergaards skulptur “Dagdrømmeren”. Den blev opstillet i 2003.