Bardenflethsgade

Gaden er opkaldt efter politikeren Carl Emil Bardenfleth (1807-1857).

Bardenfleth var først med i den enevældige konges rådgivende organ, gehejmestatsrådet og blev senere medlem af det første folketing efter grundloven i 1849.

Gaden ligger i et lille kvarter, hvor gaderne er opkaldt efter betydningsfulde embedsmænd og politikere. De øvrige er Peter Vedels Gade og Stemannsgade.

Bardenflethsgade blev anlagt i slutningen af 1920’erne, hvor Statens Seruminstitut endnu ikke optog så meget af arealet syd for Amager Boulevard. Der har formentlig været planlagt boligbyggeri langs gaden.

Statsprøveanstalten

På hjørnet af Amager Boulevard og Bardenflethsgade lå fra 1919 Statsprøveanstalten, der var en institution, der bl.a. testede byggematerialer. Bygningen blev tegnet af arkitekten Hack Kampmann og nedrevet i 1995. Indtil 2017 har grunden ligger ubebygget indtil opførelsen af en boligbebyggelse, Central House, på arealet.