Christiansborg Slot

Christiansborg(I)
Det 1. Christiansborg
I 1733 lagdes grundstenen til det første Christiansborg, som erstattede Københavns Slot, som kongen havde ladet nedrive i 1731.

Materialerne fra et nedbrudte Københavns Slot blev delvist genanvendt på Charlottenlund Slot.

Det nye slot opførtes i barokstil og var færdigt omkring 1740. Opførelsen kostede tre millioner rigsdaler, eller to tredjedele af kongerigets indtægter i et helt år. De fleste penge kom dog fra indtægterne fra Øresundstolden, men alligevel var byggeriet med til at undergrave landets økonomi. Mere end 2.000 mand arbejdede på byggeriet.

Slottet blev opkaldt efter kong Christian den 6., der mens byggeriet stod på boede på Frederiksberg Slot.

Arkitekten var kong Christian den 6.’s generalbygmester, Elias David Häusser, men også arkitekten Nikolaj Eigtved var med til at præge byggeriet. Han tegnede marmorbroen og de to pavillioner ved siden af. Forbilledet var slottet i Versailles uden for Paris.

Ridebaneanlægget og Marmorbroen er fra dette slots tid.

Staldene kunne i 1746 rumme 87 rideheste og 165 køreheste. I dag er der knapt så mange heste i staldene, men til gengæld bruges de af Den Kongelige Stald-etat til at opbevarer kongehusets biler.

>Hofteateret blev indrettet i en etage over en staldbygning i 1766.

Når der blev holdt hofballer i riddersalen, kunne byens borgere (mod betaling) komme ind som tilskuere.

Det 2. Christiansborg
I 1794 brændte slottet. Kun ridebaneanlægget og Marmorbroen stod tilbage.

Efter branden blev der bygget husvildebarakker foran slotsruinen, hvor nogle af byens fattigste holdt til. Også kongefamilien blev ”husvilde”, og flyttede ind på Amalienborg Slot. Centraladministrationen fik midlertidigt til huse i det Würtemburgske Palæ.

Slottet blev genopført og var først færdigt i 1828. Arkitekten var C. F. Hansen.

Kongen ønskede alligevel ikke at bruge slottet som bolig, så det havde kun repræsentative formål.

I bygningen mellem Hofteateret og Christiansborg havde Videnskabernes Selskab til huse, og her viste H.C.Ørsted sine forsøg med elektromagnetisme for første gang.

Der er ikke noget tilbage efter det 2. Christiansborg, bortset fra Christianborg Slotskirke, forbindelsesbygningen og en trekantet fronton, der i dag sidder over indgangen til Højesteret.

2.10.1884 brændte slottet igen.

Efter branden opførtes >Statens Museum for Kunst, der skulle rumme den kongelige malerisamling, som var reddet ved branden.

DSC_0220 RES
Det 3. Christiansborg

Arkitekten for det 3. Christiansborg var Thorvald Jørgensen og stilen er nybarok. Fra alle landets sogne blev der sendt granitsten til slottet. Grundstenen blev lagt i 1907 og slottet var færdigt 1918.

Det var meningen, at kongefamilien igen skulle bo på Christianborg, men Christian den 10. havde ikke lyst til det og blev boende på Amalienborg.

På slotspladsen står en rytterstatue af Frederik den 7. som var konge da grundloven blev vedtaget i 1849. Statuen er udført af H. V. Bissen.

På slotspladsen står en rytterstatue af Frederik den 7. som var konge da grundloven blev vedtaget i 1849. Statuen er udført af H. V. Bissen.

Ud mod ridebanen står en statue af Christian den 9. til hest, udført af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen i 1927.

Ved indgangen til Rigsdagsgården er der en indgangsportal, udført af billedhuggeren Anders Bundgaard, med fire figurer, der symboliserer det daglige slid med arbejderen, høkeren, kværulanten og den sunde fornuft. I folkemunde kaldes de dog ørepinen, hovedpinen, mavepinen og tandpinen – og under et ”smertens port”.

Prins Jørgens Gård (mellem slottet og Thorvaldsens Museum) er opkaldt efter kong Frederik den 3.’ søn, der blev gift i England og derefter kaldt Prince George. Sikkert derfor var det Prins Jørgens March, der blev spillet i den engelske radios udsendelser til Danmark under Besættelsestiden. Marchen blev skrevet til prinsens bryllup i 1683.