Spring til indhold

Rundetårn

Tårnet ved Trinitatis Kirke var ikke tænkt som klokketårn, men som astronomisk observatorium, en såkaldt ”stjerneborg”.

Det oprindelige navn var Regium Stellæburgum Hafniensise, altså Københavns kongelige stjerneborg. Navnet henviser nok til det obeservatorium Tycho Brahe havde på Hven, som kong Christian den 4. ønskede at flytte til København.

I tårnet blev der indrettet et observatorium, der lå her indtil 1861, hvor ObservatorietØstervold blev bygget. Da var der for meget lys og støv inden i byen til, at man kunne observere. Der er stadig en kikkert på toppen af Rundetårn. Den blev opsat i 1929 som en del af et folkeligt observatorium.

Tårnet fungerede endvidere som opgang til Universitetsbiblioteket på kirkens loft.

Det runde tårn med sin særprægede sneglegang, var et enestående byggeri, selv om der findes sneglegange andre steder. Christian den 4. kan have fået inspirationen fra en tilsvarende sneglegang, der findes på Varbergs Fæstning i Sverige. Den er blot en nedgang i stedet for.

Udsigten fra Rundetårn mod vest, malet som akvarel af H. G. F. Holm omkring 1836. I baggrunden skimter man møllerne på voldene udenfor byen og i det fjerne kan man ane Valby Bakke med Frederiksberg Slot.
Udsigten fra Rundetårn mod vest, malet som akvarel af H. G. F. Holm omkring 1836. I baggrunden skimter man møllerne på voldene udenfor byen og i det fjerne kan man ane Valby Bakke med Frederiksberg Slot.

Tårnet blev formentlig bygget efter anvisninger af bl.a. Hans van Steenwinckel den yngre i årene 1637-42.

Det er næsten 35 meter højt. Rundgangen er 209 meter lang og 4 meter bred. Sneglegangen snor sig 7½ gange om sig selv. Inden i sneglen er et hulrum, der er 1,3 meter bredt.

Måske var der et praktisk formål med sneglegangen. Den gjorde det lettere at transportere astronomiske instrumenter op i tårnet eller bøger op til Universitetsbiblioteket. At den var bygget for at lette opturen for kongen, der led af podagra, er nok en skrøne.

Den hule kerne i tårnet blev engang udforsket af en dreng – som faldt hele vejen ned fra top til bund. Der gik et døgn, inden han uskadt blev reddet ud.

Øverst i tårnet er der en udsigtsplatform, der omkranses af et smedejernsgitter udført af Caspar Fincke. Det har 54 felter med forskellige mønstre, bl.a. forkortelsen RFP, der henviser til kongens valgsprog “Fromhed styrker rigerne” på latin.

Lige under toppen er der en lejlighed, som var beregnet til tårnets opsynsmand.

På tårnets ydervæg sidder en inskription med en slags rebus, som skal være forfattet af kong Christian den 4.

Den latinske tekst betyder: “Styr lærdommen og retfærdigheden, Herre, i den kronede kong Christian den fjerdes hjerte.” Sværdet er tegnet på retfærdighed og den hebraiske tekst betyder Jehova, altså det arabiske navn for Vor Herre. Årstallet 1642 er året for tårnets færdiggørelse.

I 1716 kørte den russiske zar Peter den Store op i tårnet en vogn forspændt seks heste. I 1902 forsøgte en tysker at gøre turen op gennem sneglegangen i bil, for at vise, hvad den motor duede til. Men han nåede ikke toppen, for der var nemlig i mellemtiden bygget en dør et stykke oppe, så der ikke var passage for andre end forgængere.  Til gengæld holdes der stadig cykelløb i tårnet.

I begyndelsen af 1900-tallet overvejede man at flytte tårnet, så Købmagergade kunne udvides. Det blev ikke til noget, og i stedet anlagde man en arkade i Regensens bygninger overfor, så fodgængere kunne passere.

dsc06048-res

Rundetårn blev fredet i 1932.