Stephan Peter Nyeland (1793-1875) var forvalter ved Søetaten og ejede jord i området, hvor Nyelandsvej ligger.
Hans kone var født Bentzon, og har givet navn til Bentzonsvej.
Deres barnebarn hed også Stephan Nyeland (1845-1922), og han blev grundlæggeren af havebrugsskolen Vilvorde.
Stephan Nyeland havde et landsted, der lå i den østlige ende af Nyelandsvej, omtrent hvor Frederiksberg Centret ligger i dag.
Ved Nyelandsvej lå Kjøbenhavns Mælkeforsyning, som var grundlagt i 1878 på Vesterbro.
Mejeriet flyttede i 1880’erne til en grund tæt på Frederiksberg Station, så mælken kunne leveres med godsvogne fra gårde ude på Sjælland.
Mejeriet havde sin egen tilkørselsvej, der hed Mælkevej.
Den østlige del af af Nyelandsvej blev i slutningen af 1800-tallet bebygget med etageejendomme.
Her ligger Skolen på Nyelandsvej, tegnet i 1891 af Christian L. Thurén. Ved siden af ligger en specialskole opført omkring 1895, og også tegnet af Thurén. Den er senere overtaget af Frederiksberg Gymnasium.
I denne del af Nyelandsvej ligger Godthåbskirken og det tilhørende General Classens Asyl.
Omkring krydset med Nordre Fasanvej lå fra 1880’erne et krematorium, der var opført af “Foreningen for ligbrænding”. Det blev i begyndelsen af 1900-tallet afløst af krematoriet på Bispebjerg Kirkegård.
Vejens vestlige del mellem Nordre Fasanvej og Nyelands Plads hed Bergersvej indtil 1900. Johan Just von Berger (1723-1791) var kongelig livlæge.
Her ligger Frederiksberg Hospital på nordsiden af vejen.
Udenfor >Nyelands Plads ligger en del større villaer.
