Sankt Stefans Kirke

Da Nørrebro havde fået sin første kirke, Sankt Johannes, i 1861, gik der ikke lang tid, før dens præst, Rudolf Frimodt, tog initiativ til at bygge endnu en kirke i bydelen.

Befolkningstallet voksede hurtigt, og i 1870’erne begyndte boligudviklingen udenfor Jagtvej, på det ydre Nørrebro.

Frimodt samlede penge ind, og i 1874 blev den nye kirke ved Nørrebrogade. Grunden blev skænket af lensbaron Løvenskjold, som havde ejendommen Kirstinedal i nærheden.

Kirken blev tegnet af arkitekten Ludvig Knudsen (1843-1924) og bygget i romansk stil.

Tidsskriftet Illustreret Tidende skrev i 1873 om kirkebyggeriet, at de fattige i det såkaldte Lygtevejskvarter, ville kunne glæde sig over den nye kirke, der var under opførelse mellem Jagtvej og Lygtekroen.

Sankt Stefans Kirke

Den første kirke på Ydre Nørrebro blev opkaldt efter Sankt Stefanus, som var én af de fattigforsørgere, der nævnes i Bibelen. Han blev henrettet med stenkast og derfor martyr.

Kirken gav senere navn til Stefansgade, som tidligere hed Havremarksvej.

Interiør mod alter

Omkring 1900 var den nordlige del af sognet under udbygning, og området mellem Nørrebrogade og Tagensvej blev udskilt som et selvstændigt kirkedistrikt. Først kaldtes det Tagens Sogn, men efter indvielsen af Kingos Kirke i 1910, fik det navn efter den.

Også området omkring Jægersborggade blev skilt ud og her opførtes fra 1914 Anna Kirke.