Spring til indhold

Forhåbningsholms Allé

Vejen har sit navn, fordi den førte fra Gammel Kongevej til landstedet Forhaabningsholm. 

Det var i 1700-tallet ejet af handelsmanden Henning Bargum, hvis formue var baseret på kolonihandel og slaver. Ejendommen eksisterer stadig på Forhåbningsholms Allé 24.

Forhåbningsholm blev fra 1920’erne indrettet til uddannelse af bryggere, og kaldes derfor nogen gange for “Bryghuset” – selv om der aldrig har været bryggeri her. I dag er huset børneinstitution.

Alléen er præget af både etagebyggeri og de ældre villaer, som den bestod af, da den blev offentlig vej i 1870’erne.

Ved Forhåbningsholms Allé ligger Immanuelskirken.