Spring til indhold

Frederikssundsvej (Brønshøj)

Vejen er en del af den gamle landevej mellem København og Frederikssund.

Vejens forløb i Brønshøj er en fortsættelse af Frederikssundsvej på Bispebjerg.

Da de københavnske bydele blev planlagt i begyndelsen af 1900-tallet, havde nogle en forventning om, at det ville opstå et nyt bycenter ved det store kryds mellem Frederikssundsvej, Bellahøjvej og Borups Allé.

Derfor blev der i 1905 bygget et apotek på hjørnet af Frederikssundsvej og Utterslevvej. Bygningen er i en lidt aparte rokokostil, der ikke er typisk for bydelen. Apoteket lukkede i 1993.

Ud for højhusbebyggelsen på Ved Bellahøj ligger Bellahøj Kirke.

Ved Degnemose Allé lå slutningen af 1990’erne Villa Augusta, der 100 år før blev opført til professor Maximillian Bruhn. I villaen havde han en omfattende bogsamling.

Ud for Bavnevangen opførte arkitekten Niels Gotenborg (1878-1964) en etagebebyggelse, som var en slags port til Den engelske haveby.

På det hjørnet ved Brønshøj Torv lå lystgården Julianehøj, der blev opført sidst i 1700-tallet. Gården havde navn efter kong Frederik den 7.’ dronning. I slutningen af 1800-tallet blev gården bygget større og blev rammen om forlystelsesstedet Brønshøj Tivoli.

Bag gården var en have med gynger, karusseller, skydetelte og en musiktribune. Her kom især publikum fra Nørrebro, så en overgang kaldte stedet sig “Nørrebro Tivoli”. Tivoliet lukkede i 1936 og bygninger revet ned.

I stedet for blev der opført en forretningsejendom, der var tegnet af arkitekten Robert Hansen (1886-1969). Bygningen rummede bl.a. biografen Bella Bio, der lukkede igen i 1970’erne.

Ved det nuværende Brønshøj Torv lå på vejens nordlige side Brønshøj Kro. Formentlig var her allerede en kro i slutningen af 1600-tallet.

Kroens bygning blev revet ned i 1931 og i stedet opførtes forretningsejendommen på hjørnet af Brønshøj Kirkevej.