Spring til indhold

Vesterbrogade (Vestervold)

1850erne - Vestervold Vesterbro - Thor Branths kort - Udsnit (Københavns Stadsarkiv)

Vesterbrogade var Københavns udfaldsvej mod vest. Den gik fra Vesterport til Valby Bakke, hvorfra den fortsatte som landevej til Roskilde.

Da Vesterport blev revet ned i 1857, opstod en åbning i volden, der omgav byen.  Et stykke af volden blev gravet væk, så det dannedes en bred, åben passage ind mod byen.

Den kaldtes for Vesterbros Passage, og dette navn brugte man i mange år frem for det inderste stykke af Vesterbrogade.

Længere ude kaldtes vejen for Vesterbroes Allé

Siden jernbanen var kommet til København i 1847, var Vesterbrogade forbindelsesvejen fra den indre by til hovedbanegården, der blev anlagt udenfor voldene. Det var også vejen til forlystelseshaven Kjøbenhavns Sommer-Tivoli, der var anlagt på voldterænnet i 1843.

I 1872 blev der afholdt en stor industriudstilling i en stor bygning, der var opført til formålet i starten af Vesterbrogade. Bygningen (billedet herover) var tegnet af arkitekten August Klein.

På den modsatte side af Vesterbrogade, opførtes kort efter en anden imponerende bygning (billedet herunder) med August Klein som arkitekt.

Det var det store forlystelseskompleks Concert du Boulevard, som var med til at give gaden et ægte storbypræg.

På stedet havde tidligere ligget en bygning for den eksklusive Kongens Klub. Komplekset blev senere ombygget til National Scala som er omtalt under Axeltorv.

I 1888 blev der afholdt endnu en udstilling og også denne gang blev der opført midlertidige bygninger.

En del af udstillingen lå på det areal, hvor Københavns Rådhus og Rådhuspladsen ligger i dag.

Det var arkitekten Martin Nyrop, der stod for den centrale udstillingsbygning, der supplerede den tidligere på stedet.

Frihedsstøtten set fra Frederiksbergsiden. Akvarel af Frederik Ludvig Bradt. ca. 1800. (SMK Kobberstiksamlingen)
Frihedsstøtten set fra Frederiksbergsiden. Akvarel af Frederik Ludvig Bradt. ca. 1800. (SMK Kobberstiksamlingen)

På Vesterbrogade blev Frihedsstøtten opsat i 1790’erne, som minde for ophævelsen af stavnsbåndet, som betød at de danske bønder ikke måtte bosætte sig, hvor de ville.

Frihedsstøtten var dog ikke rejst af bønderne, men af københavnske borgere, der gerne så at statens reformarbejde fortsatte.

Monumentet er tegnet af Nicolai Abildgaard og består af en 15 meter høj sandstenssøjle. På soklen sidder fire kvindefigurer, der symboliserer “Tapperheden” og “Borgerdyden” (udført af Nicolai Dajon), “Troskaben” (udført af Johannes Wiedewelt) og “Jorddyrkningsfliden” (af Andreas Weidenhaupt).

På soklen sidder desuden relieffer, dels Johannes Wiedewelts "Retfærdigheden", dels Andreas Weidenhaupts "Trældommens afskaffelse".
På soklen sidder desuden relieffer, dels Johannes Wiedewelts “Retfærdigheden”, dels Andreas Weidenhaupts “Trældommens afskaffelse”.

Bag monumentet ligger forretningsejendommen Ved Frihedsstøtten, der blev opført i begyndelsen af 1950’erne efter tegninger af arkitekt Allan Christensen.

Ud for Meldahlsgade lå acciseboden, hvor der skulle betales told af de varer, der blev ført ind til byen fra oplandet.

Her lå også Københavns kvægtorv Trommesalen. Da der ikke var tilladt at slagte dyr indenfor byens volde, placerede mange slagtere sig herude.


Læs også om Vesterbrogade udenfor Helgolandsgade.