Grønningen

Grønningen blev anlagt i 1905. Vejen går sammen med Esplanaden på Kastellets forterræn, det såkaldte glacis.

Navnet skyldes sikkert, at den gik i et grønt område, der kaldtes Grønningen eller Grønland.

Mellem Grønningen og Store Kongensgade lå Husarkasernen indtil slutningen af 1800-tallet. Gennem kasernens område gik en vej, der var forløberen for Grønningen i dag. Vejen var egentligt beregnet til militærets eget brug, men alligevel gik én af byens sporvognslinjer ad denne vej.

Da kasernen blev revet ned i 1890’erne, blev der plads til et helt nyt boligkvarter.

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om bebyggelsen. Kommunen havde på forhånd defineret gadenettet og foreskrev byggeri af store lejligheder, der ud mod Grønningen skulle være på op til 12 værelser. Opgaven med at bebygge det trekantede areal var åbenbart ikke ligetil og ingen af de præmierede forslag endte med at blive realiseret.

Den imponerende ejendom på hjørnet af Esplanaden var den første, der blev opført på Grønningen (billedet herover). Den blev tegnet af arkitekten Henning Hansen (1880-1945) i 1906.

Grønningen er ikke bare et vejnavn, men også navnet på en kunstnersammenslutning. I 1915 brød en række billedkunstnere ud fra Den Frie Udstilling og startede deres egen udstilling under navnet Grønningen, fordi de udstillede i en midlertidig udstillingsbygning, der lå ved Grønningen.

Bygningen var dekoreret udvendigt og fik derfor tilnavnet “indianerhytten” (billedet herover). Grønningens udstillinger var her i nogle år, indtil den grund, der var stillet til rådighed skulle bebygges.

Som en del af planen for kvarteret, indgik et “gesandtskabshotel” – altså en bygning for en fremmed nations repræsentation i Danmark. Det blev aldrig opført, men i stedet tegnede arkitekten Carl Brummer (1864-1953) i 1918 en privatbolig for grosserer Paul Hagemann (billeder herover). Huset endte dog alligevel som ambassade, for i 1943 blev det købt af den finske stat. I dag er det bolig for Finlands ambassadør i Danmark.


Det lykkedes ikke lige med det samme at få bebygget alle grundene langs Grønningen, og først i 1936 blev der opført en ejendom på hjørnet af Hammerensgade. Den blev til gengæld topmoderne i tidens funkisstil med boblende trappevinduer – som naturligvis gav huset tilnavnet “Champagnehuset” (billedet herover).

Bygningen var tegnet af arkitekten Ib Lunding (1895-1983) og havde efter datidens standard mange moderne bekvemmeligheder, som elevator, dørtelefoner og affaldsskakt. Huset er i dag fredet.

Op mod Øster Voldgade udgør vejgaflen mellem Grønningen og Store Kongengade en meget spids vinkel. Det har været en udfordring for arkitekten Axel Preisler (1871-1930), der i 1910 fik til opgave af opføre en administrationsbygning for Nordisk Gjenforsikringsselskab.

Bygningens nuværende ejer, M. Goldschmidt Holding, opsatte i 2010 en statue foran bygningens spidse vinkel. Den forestiller guden Titan, og er udført 1899 af billedhuggeren Nicolai Outzen-Schmidt. Skulpturen stod tidligere i Københavns Frihavn.