Gammeltorv

Rådhuset set fra Gammeltorv (efter Thurah (efter Bruun)) RES
Gammeltorv var sammen med Amagertorv de ældste og vigtigste torve i byen.

Torvet lå i forbindelse med Nytorv – som paradoksalt nok er væsentlig ældre end Gammeltorv. Gammeltorv og Nytorv kaldtes under ét også blot ”Torvet” .

Gammeltorv var byens vigtigste handelsplads. Handelen var reguleret og måtte kun finde sted på ugens to torvedage, onsdag og lørdag.

På torvet kom bønder og handlende fra oplandet og falbød deres varer. På Gammeltorv mødte man især konerne fra Valby, der solgte mælk, æg, flæsk, fjerkræ og kaniner. På torvet stod også byens vægt.

Her var byens administrative centrum, med Københavns Rådhus, hvor der var rådsstue, skrivestue og arkiv. I Rådhusets kælder lå et fængsel og stadens vinkælder. Rådhuset ses på billedet herover.

Fra gammel tid holdtes byens ting på torvet. Indtil 1627 stod også byen skafot og kag her foran rådhuset. Her blev f.eks. ærkebiskop Didrik Slagheck henrettet i 1522, efter at han var blevet beskyldt af kongen for at være ansvarlig for blodbadet i Stockholm. For at vanære ham, lagde man løkken om hans hals og førte ham til galgen, men fjernede så rebet og smed ham i stedet på et bål.

Det var formentlig på grund af torvets administrative rolle, at der i 1536 her blev holdt et rigsrådsmøde, hvor man indførte reformationen i Danmark.

Trafikalt var torvet også centrum i byen, for herfra udgik de to udfaldsveje, Vestergade og Nørregade.

Efter branden i 1728 besluttede man at friholde torvet for bebyggelse, så det kunne udgøre et ”brandbælte”.

Caritasbrønden blev opsat i 1608 under Christian den 4. og er Danmarks ældste, bevarede renæssancebrønd og Europas næstældste – kun overgået i alder af et tilsvareden i Bruxelles.

Fontænen skulle pryde den brønd, som forsynede borgerne med drikkevand. Vandet var transporteret ind til byen fra Utterslev Mose gennem en ledning lavet af træstammer.

Under brønden er der et stort kammer, hvor vandet blev opsamlet. Brønden er muligvis udført af en billedskærer, Statius Otto, fra Lüneburg. ”Caritas” betyder moderkærlighed eller næstekærlighed. Figurerne forestiller en mor og hendes børn. Vandet stråler ud af kvindens bryster og drengen tisser.

På kongelige festdage springer brønden med guldæbler, der danser på de opadgående vandstråler fra fontænen. Æblerne er kobberkugler belagt med 24 karat guld.  Man kan se æblerne springe på Dronning Margrethes, Prins Henriks og Kronprins Frederiks fødselsdage samt Grundlovsdag.