Reberbanegade

Gaden har navn efter det rebslageri, som Jacob Holm etablerede i begyndelsen af 1800-tallet på jord fra de to ejendomme Oliegren og Olieblad. (Om grundlæggeren: Se nærmere under Jacob Holms Gade).

Virksomheden bestod først og fremmest af mere end 300 meter lang, lukket reberbane af træ. Den var på det tidspunkt Danmarks største.

Midt i 1800-tallet blev reberbanen erstattet af en muret fabriksbygning. Her blev der installeret dampmaskine og man begyndte at fremstille jern- og ståltove. Den sydlige del af Reberbanegade følger omtrent reberbanens forløb.

I 1900-tallet blev fabrikken moderniseret og man satsede nu udelukkende på produktion af tovværk. I 1930’erne beskæftigedes mere end 300 medarbejdere og fabrikken producerede årligt 3 millioner kg tovværk. Fabrikken blev nedlagt omkring 1971.

I midten af 1970’erne blev fabriksbygningerne ombygget til Amager Centret. Der blev bygget nye bygninger, der blev tegnet af arkitekterne Kierk & Mackeprang. De øvrige bygninger er opført 1944-1959 og tegnet af arkitekt Hagen Jørgensen.

I dag er kun en enkelt bygning tilbage fra det oprindelige anlæg. Den bærer årstallet 1859 og initialerne IHS – Jacob Holm & Sønner.

Før 1934 startede Reberbanegade ved Amagerbrogade. Det første stykke af gaden blev så omdøbt til Tovværksgade.

Det var planen, at Reberbanegade skulle blive en ny udfaldsvej mod det østlige Amager og via Skånegade forbindes med Amager Boulevard. Imidlertid kunne planen ikke gennemføres, fordi Jacob Holms fabrikker lå “i vejen”. Som det ses af kortet fra 1929 (herunder), var gadeforløbet skitseret. Det blev senere delvist gennemført, ved anlægget af >Wittenberggade og >Frankrigshusene.

Reberbanegade blev dog forlænget mod sydøst, men kom til at gå omtrent, hvor den lange reberbane lå indtil den brændte i 1938. Her opførtes omkring 1940 bebyggelsen Hollændervænget efter tegninger af arkitekt Hans Dahlerup Bertelsen (1881-1939).