Kongens Nytorv

Kongens Nytorv - efter Thurah 1749

Udvidelsen af det københavnske voldanlæg i 1600-tallet, gav mulighed for nye bydele nord for den Indre by. Her opstod Frederiksstaden og Ny-København, og der blev også plads til et stort torv, som kunne forbinde det nye og det gamle København.

Torvet kom til at ligge udenfor den tidligere Østerport, i det område der blev kaldt ”Hallandsåsen”.  Her lå også byens nye havnekanal, Nyhavn, der ses på tegningen herover til venstre.

Efter indførelse af enevælden, var der brug for et torv, der kunne symbolisere kongemagten og præsentere København som kongens by. Derfor blev Kongens Nytorv på initiativ af Christian den 5. i 1670, i året efter han var blevet konge.

Udover at være en symbol på kongens og Københavns storhed, var pladsen også tænkt som alarmplads, hvor man kunne samles ved fjendtlige angreb eller ildebrande, og henrettelsesplads for militæret. Sådan blev Kongens Nytorv dog aldrig brugt.

Torvet kunne ikke blive helt ensartet i sin form, som forbilleder i andre europæiske storbyer. Flådeværftet på Bremerholm lå der i forvejen, og dets kanonstøberi, Gjethuset, lå direkte ud til den åbne plads, hvor Kongens Nytorv blev anlagt. Gjethus er den lave, røde bygning der her er malet af Rach og Eegberg omkring 1748.

 

Køberne af grundene ved torvet forpligtede sig til at bygge præsentable gårde og residenser i mindst to etager. Den første bygherre var kongens halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, der opførte Charlottenborg i årene 1672 til 1682.

Udsnit af kort fra omkring 1800, hvor man stadig brugte navnet “Hallandsås” for Kongens Nytorv (Københavns Stadsarkiv).

Hesten

Midt på torvet blev der rejst en statue af kong Christian den 5. til hest. Den blev udført af den franske billedhugger, Abraham Cesat Lamoureux og kaldes i folkemunde ofte blot ”Hesten”.

Da statuen blev opstillet, var den støbt i bly, og man blev nervøs for, om den ville falde sammen. Derfor anbragte man en figur, ”misundelsen”, som et femte ben på hesten. Nogle påstår, at figuren er en svensker, og at den symbolisere de mange gange Danmark var i krig med Sverige.

De fire hjørnefigurer er Minerva med spyddet og hjelmen, der kendetegner visdom, Herkules med køllen, der symboliserer styrke. Alexander den Store med den gordiske knude, som forestiller heltemod, og dronning Artemis der betegner æren.

I 1946 blev der fremstillet en ny udgave af skulpturen på initiativ af bl.a. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Krinsen

I Kongens Nytorvs tidlige år lå et haveanlæg omkring rytterstatuen. Det blev nedlagt i midten af 1700-tallet, da Frederiksstaden blev bebygget, og først hundrede år senere fik torvet igen beplantning i form af en “krins”, dvs. en dobbelt række træer, der omkransede rytterstatuen i midten. Træerne blev dog først plantet et stykke ind i 1900-tallet.

I mange år har det været en tradition, at de nybagte studenter løb rundt om hesten midt i Krinsen.

Kort fra 1749, hvor Krinsen er tegnet ind – måske som et forslag.

Kongens Nytorvs palæer

kongens-nytorv-efter-trap-3res

Det var en forudsætning for grundkøberne, at der blev opført præsentable huse ved torvet. Derfor blev det omkranset af en række palæer.

Som nabo til Charlottenborg, opførtes omkring 1780 en lidt usymmetrisk bygning, som lukkede facaderækken hen til Det Kongelige Teater. Det var arkitekten Caspar Frederik Harsdorff (1735-1799), der foreslog en bygning, der dels var mere nyttig end den påtænkte mur, dels kunne forstærke indtrykket af, at Kongens Nytorv var én af “de prægtigste pladser i Europa”.

Harsdorffs Hus, som bygningen blev kaldt, var nærmest tredelt, for grunden var akvavet og svær at bygge et traditionelt palæ på.

Huset blev aldrig brugt af Harsdorff selv, men der imod af grev C. F. E. Rantzau og siden af Udenrigsministeriet. I dag rummer det en del af Kunstakademiet.

Tanken med Harsdorffs bygning (til venstre) var at skabe en harmonisk sammenhæng med Gjethuset (i midten) og Det Kongelige Teater (til højre), som Harsdoff ombyggede i 1770’erne. I dag er kun Harsdorffs bygning bevaret. Tegning af Holger Schmidt i Kunstakademiets Bibliotek.

 

Erichsens Palæ 1840 - ukendt kunstner - Tegning i Det Kongelige BIbliotek

Mellem Holmens Kanal og Vingårdsstræde havde storkøbmanden og skibsrederen Erich Erichsen i slutningen af 1700-tallet en større købmandsgård. Bygningen brændte ved den store bybrand i 1795, og Erichsen bad arkitekten C. F. Harsdorff (1735-1799) opføre et nyt palæ til forretningen.

Harsdorff havde i forvejen tegnet huset ved siden af Charlottenborg (se ovenfor) og ombygningen af Det Kongelige Teater, og fik dermed mulighed for at sætte sit præg på hele torvets sydside.

Det nye Erichsens palæ blev bygget i klassicistisk stil og fik ud mod torvet en søjleportal, der minder om et græsk tempel. Søjlerne er fritstående, hvad der er usædvanligt for et privat byggeri.

Husets indre blev designet af den franske arkitekt Joseph-Jacques Ramée (1764-1842), der havde opført flere landsteder nord for København, bl.a. Erichsens eget Hellerupgård. Ramée dekorerede bl.a. de store festsale i husets bel-etage.

I den trekantede fronton over søjlegangen på Erichsens Palæ, sidder et relief, som forestiller håndværkets gudinde Minerva og handelens gud Merkur.

Erichsen gik fallit i 1833 og andre erhvervsfolk overtog palæet, indtil det i 1888 blev købt af Kjøbenhavns Handelsbank, der her fik sit hovedsæde. I dag er huset ejet af Den Danske Bank. Bygningen blev fredet i 1918 som én af de første i landet.