Kongens Nytorv

Kongens Nytorv - efter Thurah 1749
I enevældens København var der brug for et stort, kongeligt torv. Det blev anlagt omkring 1670 på initiativ af Christian den 5., i året efter han var blevet konge.

Torvet kom til at ligge udenfor den gamle by og udenfor den tidligere Østerport, som blev kaldt ”Hallandsåsen”.  Her lå også byens nye havnekanal, Nyhavn, der ses på tegningen herover til venstre.

Udover at være en symbol på kongens og Københavns storhed, var pladsen også tænkt som alarmplads, hvor man kunne samles ved fjendtlige angreb eller ildebrande, og henrettelsesplads for militæret.

Køberne af grundene ved torvet forpligtede sig til at bygge præsentable gårde og residenser i mindst to etager. Den første bygherre var kongens halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, der opførte Charlottenborg i årene 1672 til 1682.

Midt på torvet blev der rejst en statue af kong Christian den 5. til hest. Den blev udført af den franske billedhugger, Abraham Cesat Lamoureux og kaldes i folkemunde ofte blot ”Hesten”.

Da statuen blev opstillet, var den støbt i bly, og man blev nervøs for, om den ville falde sammen. Derfor anbragte man en figur, ”misundelsen”, som et femte ben på hesten. Nogle påstår, at figuren er en svensker, og at den symbolisere de mange gange Danmark var i krig med Sverige.

De fire hjørnefigurer er Minerva med spyddet og hjelmen, der kendetegner visdom, Herkules med køllen, der symboliserer styrke. Alexander den Store med den gordiske knude, som forestiller heltemod og dronning Artemis der betegner æren.

Torvet fik i midten et haveanlæg i form af en “krins”, dvs. en dobbelt række træer, der omkransede rytterstatuen i midten. Det nuværende parkanlæg midt på pladsen er fra 1850’erne.

kongens-nytorv-efter-trap-3res