Islands Brygge

I midten af 1600-tallet blev der syd for Christianshavns Vold anlagt nogle skanser, hvorfra man kunne ”indskyde” kanoner. De blev senere til Faste Batteri, som fra 1765 var et permanent anlæg til øvelsesskydning.

Sidst i 1800-tallet kom Artillerivejens Kaserne til på denne del af Amager, og optog en stor del af det daværende Amager Fælled til øvelsesterræn.

Der var derfor ikke i 1800-tallet mange muligheder for bebyggelse af Amagers nordvestlige del.

I 1857 kom det første forslag til opfyldning af Kalveboderne. Det var fremsat af grosserer Andreas Wilhelm Andersen og den engelske havnebygningsingeniør John Murray. Det vakte stor opmærksomhed, men det var ikke muligt at skaffe den nødvendige kapital.

Senere fulgte andre tilsvarende projekter, som dog ikke blev realiseret.

I 1887-1888 skulle der på det område, der kom til at hedde Ny Tøjhus, anlægges en geværfabrik, og en del af vandområdet blev fyldt op.

Erfaringerne fra opfyldningsarbejderne var gode, så man planlagde at forsætte – ikke mindst for at skaffe kajpladser, som der var mangel på i Københavns Havn. Men samtidig kunne man i ”baglandet” for arealer til industri og oplagspladser samt en godsbanegård.

Forudsætningen var dog, at der sydligere i Kalveboderne blev anlagt en dæmning og en sluse, så man kunne regulere strøm og vandstand. Slusen og dæmningen anlagdes i 1901-1904.

Ideen til anlægget af bydelen kom fra havnedirektør H.C.V.Møller.

Navnet Islands Brygge menes at være foreslået af direktøren for Privatbanken, Axel Heide. Det er en almindelig opfattelse, at navnet skyldes at skibe til Island lagde til her, men det er nok snarere en forbindelse til Islands Plads på Christianshavn, der i begyndelsen af 1900-tallet var ejet af selskabet Chistianshavns Oplagspladser, der stod for de første byggerier på Islands Brygge.

Opfyldningerne begyndte i 1903. Samtidig byggede en ny Langebro.

I 1905 skrev Amager Avis: ”Opfyldningen, der haves i entreprice af ingeniør Monberg, er meget stort. Fyldet et taget dels fra udgravning i havneløbet, dels hentet fra Køge Bugt. Der er dagligt paafyldt 1000-1200 vognmandslæs i ca. 3 aar. (…) Der vil blive kvarterer for baade velstaaende og arbejdere. Der vil med andre ord opstå en hel lille by, som i fri beliggenhed omgiven af sø og land og frisk luft til alle sider, er enestaaende i nutidens København.”

I 1905 stod de første boligkarréer færdige. Det var Langebrohus (Islands Brygge 1-7), Islandsborg (Islands Brygge 9-11) og Haraldsborg. Det var byggerier med udsmykninger, som tårne og spir og indeholdt fire- og femværelses herskabslejligheder – der dog var vanskelige at udleje.

I 1906 blev der udskrevet en konkurrence om bebyggelse af området mellem >Njalsgade og >Halfdansgade. Vinderne blev arkitekterne Ulrik Plesner og Aage Langeland-Mathiesen, men deres forslag blev dog aldrig realiseret. De dårlige erfaringer med at udleje de meget store lejligheder i de første byggerier ud mod havnen gjorde, at man i stedet opførte [billigere] to værelses lejligheder i blokke af ”redekamtypen”.

Christianshavns Oplagspladser byggede Saga A (Njalsgade 52-60) og sluttede sin byggeaktivitet med ejendommen Gulfosshus (Gulfossgade 1-11). Firmaet stod dermed for størstedelen af byggerierne på Islands Brygge. Kun enkelte andre byggede boliger, nemlig Eigi (Islands Brygge 25-27) og Snorreshus (Islands Brygge 29-33).

I 1927 havde Islands Brygge ca. 14.000 indbyggere.

Selv om det var kajpladser og arealer til virksomheder der var baggrunden for at Islands Brygge blev fyldt op, blev en stor del af området bebygget med boliger. Industrivirksomhederne kom til at ligge langs med havnen. Undtagelsen var FDB’s store kompleks i Njalsgade og området syd for Halfdansgade.

Havnearealerne blev optaget af pladskrævende virksomheder, som Københavns Kul- og Koks Kompagni, Th. Drost & Co, Carl Nordstrand, Evers & Co samt A/S Carl Nielsen. Det var især brændsel, sten og grus samt byggematerialer, der blev oplagret og solgt herfra.

I 1970’erne flyttede en del af firmaerne, og kajområder kom til at ligge øde hen. I 1984 tog en beboergrupe initiativ til at gøre nogle af arealerne til en havnepark.

To meget store produktionsvirksomheder kom til at dominere Islands Brygge, nemlig Dansk Sojakagefabrik og tændstikfabrikken Gosch & Co. I området syd for Halfdansgade blev det firmaer som tobaksfabrikkerne C. W. Obel og Horwitz & Kattentid, grynmøllen OTA A/S, og Joseph Levin & Co’s produkthandel der placerede sig.