Spring til indhold

Stenderupgade

Mange gader på Vesterbro er opkaldt efter byer eller historiske steder i Sønderjylland og Sydslesvig.

Stenderup er navnet på flere byer i det slesvigske område, men Stenderupgade er formentlig opkaldt efter landsbyen Stenderup i nærheden af Sønderborg, som spillede en rolle under krigen i 1848.

Stenderupgade er anlagt omkring 1907.

Sammen med Bevtoftgade danner Stenderupgade en lille, åben plads, hvor de møder Enghavevej.

De to ejendomme på hver side af pladsen (herover) er identiske og opført i 1906.

Ejendommen Stenderupgade 6-10 (herover) er tegnet af arkitekterne Ulrik Plesner (1861-1933) og Aage Langeland-Mathiesen (1868-1933).

Den er en del af boligkomplekset ved Enghave Passage.