Fælledparken

I årene 1908-1914 blev der anlagt en park på Øster Fælled og Blegdamsfælleden, som var gamle græsningsarealer for kreaturer. Parken blev på ialt 68 hektar.

Københavns Kommune havde udskrevet en konkurrence, som ingeniør O. K. Nobel og havearkitekt Edvard Glæsel vandt. Oplægget var, at der skulle skabes en “folke- og idrætspark, med enkelte store sletter til møder, fester, leg,  boldspil og anden idræt”.

Gennem parken går den slyngede promenadevej Edel Sauntes Allé, der oprindeligt var opkaldt efter borgmester Jens Jensen, der var én af initiativtagerne til parken.

I 1872 var fælleden rammen om en demonstration, der bakkede op om københavnske mureres strejke. Arbejderlederne, Louis Pio, Paul Geleff og Harald Brix var på forhånd blevet anholdt og demonstrationen forbudt af politiet, men den blev afholdt alligevel. Politi og husarer jagede de demonstrende væk med magt, og der opstod tumult, der senere blev kendt som “Slaget på Fælleden”.

I 1890 forbød politiet at holde 1. maj-demonstration i de københavnske gader, så arbejderne brugte i stedet fællederne til at samles på arbejderbevægelsen kampdag.

Da parken var blevet anlagt, blev der i 1910 opsat en talerstol, der er udhugget af en granitblok, der blev fundet da man anlagde parken. Fra sten-talerstolen holdt statsminister Thorvald Stauning efter sigende en 1. maj-tale, hvor han sagde de berømte ord “Stauning eller kaos”.

Den runde cafépavillon blev opført i 1920 som musiktribune. Tidligere lå ved parken også Fælledparkkroen.

Parkens hovedindgang er gennem en indgangsportal ved Trianglen. Her ligger et monument til minde om Sønderjyllands genforening. Monumentet er udført af billedhugger Axel Poulsen i 1930 og forestiller en mor der tager et barn til sig.

I Fælledparken står en mindesøjle for den socialdemokratiske minister F. J. Borgbjerg. Den er udført af Sven Lindhardt og opsat i 1939.

I 1963 blev Fælledparken fredet som naturområde, bl.a. for at sikre at randbebyggelsen ikke lagde mere beslag på dens areal, end den allerede havde gjort.

Fra 2009-2014 blev parken renoveret med støtte fra A. P. Møllers fond.