Blågårds Plads

Ligesom Blågårdsgade er pladsen opkaldt efter lystslottet Blågård, der lå her.

Her lå tidligere Anker Heegaards jernstøberi (billedet herunder). Det var grundlagt på Blågård i 1828 og blev efterhånden udvidet, så det optog hele det areal, som Blågårds Plads har i dag.

Støberiet var anlagt hvor Anker Heegaards far, Mathias Heegaard, havde en sommervilla i 1830’erne. Da slottet Blågård brændte, blev støberiet bygget på dets plads.

I slutningen af 1800-tallet var støberiet helt omgivet af etageejendomme med lejligheder. Beboerne er sikkert blevet generet af røg og støj fra virksomheden, og måske er røgen fra støberiets skorstene forklaringen på, at kvarteret omkring Blågårds Plads kaldes Den Sorte Firkant.

Der var ikke udvidelsesmuligheder, så støberiet flyttede i 1898 til Hillerødgade på Ydre Nørrebro. Arealet blev købt af Københavns Kommune, så der kunne anlægges en plads for kvarteret.

Blågårds Plads er planlagt af arkitekten Ivar Bentsen (1876-1943) og har udsmykninger af billedhuggeren Kai Nielsen (1882-1924). I midten af pladsen er et flisebelagt område, der er beregnet til møder og forsamlinger, men også til f.eks. musik og leg.

Kai Nielsen har udført 22 skulpturer, der forestiller nørrebro-beboere.

Vejen langs den nordlige side af pladsen hed tidligere Bagergade.

Ved pladsen ligger Blågårds Kirke.