Blågårds Plads

Ligesom Blågårdsgade er pladsen opkaldt efter lystslottet Blågård, der lå her.

Vejen langs den nordlige side af pladsen hed tidligere Bagergade.

Her lå tidligere Anker Heegaards jernstøberi (billedet herunder). Det var grundlagt på Blågård i 1828 og blev efterhånden udvidet, så det optog hele det areal, som Blågårds Plads har i dag.

Støberiet var anlagt hvor Anker Heegaards far, Mathias Heegaard, havde en sommervilla i 1830’erne. Da slottet Blågård brændte, blev støberiet bygget på dets plads. Heegaard overtog i 1857 også støberiet i Frederiksværk.

I slutningen af 1800-tallet var støberiet helt omgivet af etageejendomme med lejligheder. Beboerne er sikkert blevet generet af røg og støj fra virksomheden, og måske er røgen fra støberiets skorstene forklaringen på, at kvarteret omkring Blågårds Plads kaldes Den Sorte Firkant.

Der var ikke udvidelsesmuligheder, så støberiet flyttede i 1898 til Hillerødgade på Ydre Nørrebro. Arealet blev købt af Københavns Kommune, så der kunne anlægges en plads for kvarteret.

Blågårds Plads er planlagt af arkitekten Ivar Bentsen (1876-1943) og har udsmykninger af billedhuggeren Kai Nielsen (1882-1924). I midten af pladsen er et flisebelagt område, der er beregnet til møder og forsamlinger, men også til f.eks. musik og leg.

Kai Nielsen har omkring pladsen udført 22 skulpturer, der forestiller nørrebro-beboere.

På pladsens nordside danner to af figurerne en talerstol, fordi udformningen af Blågårds Plads giver mulighed for at holde møder og forsamlinger.

Ved pladsen ligger Blågårds Kirke. Kirken er trukket lidt tilbage og er bygget sammen med to symmetriske beboelsesejendomme (herunder).

Byggeriet langs syd- og vestsiden af Blågårds Plads (billedet herunder) erstattede de ældre ejendomme, der blev saneret i 1970’erne. Her ligger bl.a. medborgerhus og bibliotek.

I fortovet på Blågårds Plads ligger en sten med inskriptionen “Jorden bærer dit aftryk” på dansk og kinesisk. Den er en gammel gravsten, der har fået den nye tekst, og er en del af et kunstværk, udført af Astrid Gjesing (1952- ), der findes en række steder på Nørrebro.