Rådhuspladsen

Da det i 1870’erne blev besluttet at flytte byens rådhus fra Københavns Domhus på Nytorv til en ny placering udenfor bymidten, planlagde man samtidig at anlægge en stor plads, hvor det nye Københavns Rådhus skulle ligge.

Ved Vester Voldgade havde været et torv, hvor handelen med halm foregik, men i forbindelse med den store nordiske udstilling blev afholdt på arealet i 1888, flyttede man salget af halm til det nyanlagte Halmtorvet længere ude på Vesterbro.

1872 - Udsnit Rådhuspladsen

Den nye plads kom til at ligge, hvor indfaldsvejen til København gennem Vesterport var gået, indtil porten blev nedlagt i 1857. Siden da var voldanlægget blevet fjernet, og Vesterbrogade var udviklet til en ny boulevard.

Samtidig planlagde man en bred promenadevej vest om den indre by. Den fik navnet Vester Boulevard, men kom langt senere til at hedde H. C. Andersens Boulevard.

Krydset mellem de to pragtgader var et naturligt sted at anlægge en plads, der var en europæisk storby værdig.

raadhuspladsen-efter-trap-1-res

Rådhuspladsen blev snart et nyt centrum i byen. Mange sporvognslinjer mødtes på pladsen og den kunne desuden bruges, når større forsamlinger skulle mødes til fester eller demonstrationer.

Dermed blev pladsen et folkeligt modstykke til Kongens Nytorv, der gennem århundreder havde været Københavns fornemme plads.

 

Den ældre bebyggelse langs Vester Voldgade blev snart afløst af nye, præsentable ejendomme, der rummede hoteller, avisredaktioner, teatre o.lign.

Mest markant er Palace Hotel, som blev opført omkring 1910 efter tegninger af arkitekten Anton Rosen (1859-1928) i en tidstypisk art nouveau-stil. Han forsynede bygningen med et tårn, der næsten er ligeså højt som rådhustårnet – men højere end Hotel Bristols ved siden af.

Bygningen på hjørnet af Frederiksberggade (Rådhuspladsen 45-47) blev opført for Hotel Bristol i årene 1901-02. Det majestætiske hus er tegnet af arkitekterne Vilhelm Fischer (1868-1914) og Emil Jørgensen (1858-1942), som vandt en præmie i en konkurrence, fordi bygningen var med til at tilføre Rådhuspladsen et særligt præg.

Huset fungerede kun som hotel til 1917, hvor det blev ramt af en brand og derefter gik konkurs. Forsikringsselskabet Absalon overtog ejendommen, som derefter blev kaldt Absalons Gård. 

 

På hjørnet af Jernbanegade ligger kontorbygningen Dagmarhus. Se nærmere under Jernbanegade.

På hjørnet af H. C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade opførte firmaet C. F. Richs og Sønner i midten af 1930’erne en kontorbygning, der i folkemunde fik navnet Richshuset. Huset blev tegnet af arkitekten Alf Cock-Clausen (1886-1983). Det markante hjørnetårn er en slags vejrstation, for dels sidder der et kæmpemæssigt termometer i neon på tårnet, dels er der på toppen en to figurer, der varsler vejret.

Solskinspigen og Regnvejrspigen kommer frem fra tårnet, alt efter hvad vejrudsigten lover. Figurerne er udført af udført af Einar Utzon-Frank (1888-1955).