Torvet var det sted i byen, hvor fiskere og bønder fra især Amager solgte deres produkter. Dengang sejlede amagerbønderne over til torvet, og er sikkert gået i land ved færgestedet ved Højbro.
Tidligere hed torvet nok Østertorv, for at man kunne skelne det fra Gammeltorv. Navnet Amagertorv kendes fra 1472.
Torvet nævnes som byens fisketorv i 1449. Før da foregik fiskehandlen i Tyskemannegaden – den nuværende Vimmelskaftet.
Torvehandelen fandt sted helt op til Helligåndskirken, og ved torvet lå nogle af Københavns store købmandsgårde. Da Højbro Plads anlagdes efter den store bybrand i 1795, indgik den også i torvehandlens område.
I 1500- og 1600-tallet var Amagertorv desuden rammen om en række ridderturneringer og festdage.
I en forordning om torvehandel fra 1684 hedder det: ”På Amagertorv skal forhandles alle slags frugter og havevækst som af urtegårdsmænd og amagere indføres. Så skal der også sidde udhøkere af smør, flæsk, ost, ærter, gryn, høns, ænder, duer, gæs æg…”
Salget skulle efter reglerne finde sted på de officielle torvedage, onsdag og lørdag, men noget tyder dog på, at bønderne ikke kunne nøjes med det. I 1625 klager en præst over, at “amagerne sidder med deres kål, rødder og løg, og driver handel om søndagen så godt som alle andre dage.”
Og når de ikke handlede, skrev præsten, kørte de med deres vogne københavnerne i skoven, hvor de forlystede sig, i stedet for at gå i kirke. På selve torvet mødtes karle og vognmænd med byens unge piger, der kom for at hente vand ved posten.
Midt på Amagertorv lå byens fornemste hotel og spisested, Store Lækkerbidsken, der ses til venstre for Sankt Nikolaj Kirkes tårn på billedet herover. Huset var opført af statholder i København og senere rigshofmester, Christoffer Valkendorff. Det eksisterer ikke mere.
Hvor Store Lækkerbidsken lå blev i 1896 opført den store forretningsejendom Højbrohus (herover til venstre), efter tegninger af arkitekten Richard Bergmann (1860-1925). Bygningen havde som noget nyt dengang udstillingsvinduer i de to nederste etager.
Den markante bygning på Amagertorv 6 (billedet herover) er opført i 1616 for borgmester Mathias Hansen i nederlandsk stil.
Huset blev ikke ramt af de store ildebrande i 1700-årene og derfor er den er ét af bedste eksempler på de københavnske borgerhuse, som de så ud i 1600-tallet.
I 1996 fik torvet ny flisebelægning, der var designet af kunstneren Bjørn Nørgaard.
Amagertorv blev også stedet, hvor ét af byens første offentlige pissoirer blev opstillet. Det ses til højre på billedet herunder.
I 1901 fik torvet sit underjordiske aftrædelsesrum, som det første sted i København.
Storkespringvandet
Storkespringvandet midt på Amagertorv, blev opsat af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse i 1894. Egentlig skulle det have været betalt af Carl Jacobsen fra bryggeriet Carlsberg, men han kunne ikke blive enige med forskønnelsesforeningen om, hvilket forslag til springvandet, som skulle udføres.
Opsætningen skulle ske i anledning af kronprins Frederik og kronprinsesse Louises sølvbryllup.
Det var oprindeligt planen, at vandkunsten skulle stå på Kultorvet, men her ville torvets handlende ikke have det. Man fandt ud af, at der på Amagertorv i gammel tid havde været en brønd, og vandkummen kunne her tjene som et vandingssted for heste.
Springvandet og figurerne blev udført af billedhuggeren Wilhelm Bissen (1836-1913) og maleren Edvard Petersen (1841-1911). På soklen er gengivet planter, og på toppen dunhamre
Det har ind imellem været hævdet, at springvandets navn er forkert, fordi fuglene ligner hejrer og ikke storke.
Springvandet var ikke populært i starten, og der blev demonstreret imod det. Byens bude, der havde samlingssted på torvet, lavede en del ballade rundt om storkespringvandet, og hældte farvestof i vandkummen, så vandet f.eks. blev blodrødt. Der blev sat politivagt på torvet og springvandet måtte spærres inde bag et hegn – som folkeviddet kaldte for et fuglebur.
Balladen ved Amagertorv genopstod i 1960’erne, hvor datidens hippier samledes omkring springvandet. Det inspirerede sangeren Cæsar til sangen om “det store, stygge storkespringvand”:
