Grundtvigsvej

Vejen er opkaldt efter forfatteren Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872).

Niels Frederik Severin Grundtvig malet af C. A. Jensen i 1883. Billedet tilhører Ny Carlsberg Glyptotek.

Fra 1858 boede Grundtvig i en ejendom, der lå på hjørnet af Gammel Kongevej og Henrik Steffens Vej (tegningen herunder). Grunden gik helt op til Grundtvigsvej.

Vejen fik først sit navn i 1879 – altså kort tid efter Grundvigs død.

Før da hed den østlige del af vejen Bianco Lunos Sideallé. 

Grundvigsvej var oprindeligt bebygget med villaer, men i den østlige del er der senere kommet etagebyggeri.

På hjørnet af Bülowsvej ligger en større ejendom (billedet herunder), tegnet 1902 af arkitekten Emil Blichfeldt (1849-1908).

Krydset med Bianco Lunos Allé danner en rundkørsel, og de omliggende ejendomme er tilpasset den runde form.

Det gælder både Grundtvigsgård fra 1884 (herover) og Grundtvigs Have (herunder), der er opført i 1932 og tegnet af arkitekten Hans Dahlerup Bertelsen (1881-1939).

Mod vest blev grundene først udlagt omkring 1880, hvor C. Rathsacks gartneris jord blev udstykket til villabebyggelse.

Ved Henrik Steffensvej ligger Skolen ved Grundtvigsvej (herunder). Den er etableret omkring 2013 i bygninger der tidligere rummede Frøbelseminariet.

På Grundtvigsvej 14 ligger det tidligere forsamlingshus Gimle, der blev opført i 1874. Her holdt Socialdemokratiet i 1876 sin første kongres og vedtog Gimleprogrammet, der dannede grundlaget for partiets og arbejderbevægelsens arbejde mange år frem.

Bygningerne bruges i dag af Landbohøjskolen.

Gimle ca 1910. Foto af Frederik Johan Barby (Frederiksberg Stadsarkiv)