Spring til indhold

Larsens Plads

Skibsankre ved Larsens Plads. Tegning af C. W. Eckersberg, 1837 (SMK).

Kajområdet udenfor Toldbodgade er opkaldt efter skibsreder- og bygger Lars Larsen (1758-1844), der fra omkring 1800 ejede et skibsværft, der lå hvor Larsens Plads ligger i dag.

Larsen var på sin tid én af Københavns største skibsredere med omkring 15 skibe i søen.

Lars Larsen var oprindeligt tømmerhandler og blev kendt for i slutningen af 1700-tallet at have oprettet to badeanstalter, nemlig en “dryppemaskine” ved Langelinie for mænd og en “bademachine for fruentimmer” ved Langebro.

Ved Larsens Plads lå i første halvdel af 1700-tallet en række tømmerpladser langs Toldbodgade ud mod havnen.

Senere opførtes en række pakhuse, som stammer fra tiden hvor Københavns Havn var centrum for den internationale handel. Flere af dem eksisterer stadig, selv om de i dag bruges til andre formål.

Mellem Amalienborg Slot og Nordre Toldbod opførtes omkring 1780 Vestindisk Pakhus.

Ved Larsens Plads blev nogle af de største skibe, der anløb København, lagt til kaj. I anden del af 1800-tallet, var det de store passagerbåde, som både gik til provinshavnene, Norge og Amerika, der lå her.

Pladsen blev derfor overtaget af rederiet DFDS, der drev mange af disse ruter. Larsens Plads blev for mange udvandrere til f.eks. Amerika afgangsstedet, når de sejlede ud fra København.

Edvard Petersens maleri “Udvandrere på Larsens Plads” fra 1890 (AROS).

Ved Larsens Plads ligger Amaliehaven på det areal, hvor der tidligere lå skibsværft, pakhuse m.m.

Haven er en gave fra en gave fra A.P. Møller Fonden. Den er tegnet af den belgiske landskabsarkitekt Jean Delogne, men den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro har udført springvandet, kaskadefontænerne og de fire bronzesøjler. 

Haven er anlagt i sigtelinjen mellem Frederiks Kirke, Amalienborg og Operaen.