Kronprinsessegade blev først anlagt i 1795 efter den store brand i København på initiativ af kronprins Frederik (den senere Frederik den 6.). Han lod gaden opkalde efter sin hustru, kronprinsesse Marie Sophie Frederikke (1767-1852).
Kronprinsen selv har også fået en københavnsk gade opkaldt efter sig, nemlig Kronprinsensgade.
Gaden er anlagt på en strimmel af Rosenborg Slots have – den nuværende Kongens Have. Den er en af hovedgaderne i kvarteret Ny-København, der anlagdes fra midten af 1600-tallet og frem.
Tanken med anlægget af gaden var, at indtægten fra salget af grunden kunne finansiere boliger til nogle af de, der var blevet hjemløse efter branden, først og fremmest fra middelklassen.
Det var altså ikke de hjemløse, der flyttede ind i gaden, for grundene var dyre, og derfor blev gaden beboet af de mere velstillede borgere.
Kronprinsessegades sydlige del er præget af række nyklassicistiske ejendomme. Her har gaden et meget harmonisk udseende, ikke mindst fordi alle bygninger er omtrent lige høje. De fleste har en karakteristisk port i husets ene side. Indvendigt er de fineste rum lagt mod gaden.
Den nordlige del blev først anlagt i anden halvdel af 1800-tallet, da man ved at nedrive bl.a. nogle huse i Nyboder, fik skabt en gennemgående vej helt op til Øster Voldgade.
Denne vej hed i begyndelsen Ny Kronprinsessegade.
Langs hele den vestlige side af Kronprinsessegade går hegnet ind til Kongens Have.
Flere steder er små pavilloner bygget ind i hegnet. De er tegnet af stadsbygmester Peter Meyn omkring 1804.
De var sikkert inspireret af tilsvarende handelsboder på broen Pont Neuf i Paris, og kunne huse små forretninger, som man kunne få en lejeindtægt fra.
Da englænderne bombarderede København i 1807, blev en del københavnere hjemløse, da deres huse blev ødelagte. De hjemløse blev bl.a. indkvarteret i Kongens Have og nogle boede i de små huse langs hegnet. I et hus, der kun er på 16 kvadratmeter, kunne der bo op til 16 personer!
Kronprinsessegade 20 blev bygget omkring 1805 af de københavnske bygmestre Jørgen Henrich Rawert and Andreas Hallander.
I 1840’erne var huset ejet af forretningsmanden Alfred Hage (1803-1872), som i 1848 lod en slesvig-holstensk deputation bo her. Under de usikre forhold op til vedtagelsen af grundloven i 1849, turde de ikke bo på et hotel, og der blev sat vagtposter udenfor Hages bolig for at beskytte dem.
I første halvdel af 1800-tallet var Kronprinsessegade 28 ejer af finansmanden L. N. Hvidt. Han var bl.a. med i den grundlovgivende forsamling i slutningen af 1840’erne.
Senere boede kabinetssekretær J. P. Trap, som stod bag udgivelsen af det store, topografiske danmarksbeskrivelse, i huset. Det samme gjorde arkitekten Ferdinand Meldahl.
I Kronprinsessegade 30 (herover) ligger kunstudstillingen Davids Samling, der er grundlagt af erhvervsmanden Christian Ludvig David. Huset er opført for kommandørkaptajn J. C. Krieger og bygmesteren var stadskonduktør J. H. Rawert.
Kronprinsessegade 36 (herover) blev bygget omkring 1825. Komponisten C. E. F. Weyse boede her indtil sin død. Der sidder en mindeplade for ham på facaden.
Weyse var organist ved Vor Frue Kirke i København.
Han skrev syngespillet “Et eventyr i Rosenborg Have”, som han han havde udsigt til fra sine vinduer.
En anden komponist, Jacob Gade, har givet navn til bygningen i Kronprinsessegade 44.
Han har dog ikke selv boet her, men Jacob Gades Legat købet i 1972 huset, for at indrette det til kollegium for studerende ved Det Kongelige Danske Musikakademi.
Bygningen i Kronprinsessegade 46 (herover) er en tidligere kaserne for Det Sjællandeske Infanteri-regiment. Den er opført af arkitekten Philip de Lange i 1812 og består af et forhus mod gaden og et langt baghus.
Kasernen havde plads til 650 soldater foruden officerer.
I dag er huset ikke længere i militær brug, men almindelig beboelse.
