Hospitalet i København lå oprindeligt ved Helligåndsklosteret, men flyttede i 1606 til en gård ved navn Vartov.
Gården lå langt nord for byen ved den tidligere vandmølle ved Rosbækken, syd for det nuværende Hellerup.
Institutionen blev drevet med hjælp fra private midler, og blev med tiden ganske velstående. Klienterne kom fra hele af Sjælland, men var ikke helt tilfredse med beliggenheden langt udenfor København.
1630 blev hospitalet flyttet til en ny bygning ved Trianglen under navnet Ny Vartov.
Til Ny Vartov hørte en grundmuret, fire-fløjet hovedbygning, to fløje med sengepladser samt en bolig for forstanderen. Komplekset havde også en avlsgård og en mølle.
Det indgik i det forsvarsanlæg, som også blev anlagt i området. Hospitalet blev ødelagt af svenskerne under deres belejring af København i 1658.
Omkring 1660 kom institutionen tilbage til det indre København, hvor det kom til at ligge i Farvergade på en grund, der tilhørte fattigvæsenet. Her havde tidligere ligget en kongelig farvergård.
I 1720’erne opførtes på stedet et nyt Vartov Hospital mellem Løngangsstræde og Farvergade. Arkitekterne var J. C. Krieger og H. H. Egeberg.
I midten af 1700-tallet var det nødvendigt med en udvidelse og der blev på dette tidspunkt også bygget en kirke i Vartov. For dette byggeri stod formentlig arkitekten J. C. Krieger.
Forfatteren N. F. S. Grundtvig var præst ved Vartov fra 1839 til sin død i 1872. Selv om han var ansat som præst for beboerne, trak han mange kirkegængere til udefra.
Vartov Kirke bruges endnu i dag, men siden 1920 som valgmenighedskirke. Grundtvigs menighed blev videreført udenfor Vartov, og holder i dag til i Immanuelskirken på Frederiksberg.
I Vartovs gård står en statue af Grundtvig, udført af Niels Skovgaard (1858-1938) i 1932. På soklen står et citat fra én af Grundtvigs salmer.
I 1800-tallet boede her fattige og svagelige, gamle folk. Der var dog også en slags plejehjem for pæne, ældre borgere, der havde levet et ”sædeligt levned”. Det er denne type, som H. C. Andersen skriver om, i sin historie ”Fra et vindue i Vartov”.
I 1850’erne blev der bygget en etage ovenpå Vartov, så der blev plads til ca. 500 beboere.
Københavns Kommune overtog Vartov i 1930, men da bygningerne var utidssvarende blev de afhændet til Kirkeligt Samfund, som driver dem i dag under navnet Grundtvigsk Forum og stedet er rammen for en lang række kulturelle aktiviteter.
I 1933 opførte kommunen en ny institution til beboerne ved Lersø Parkallé, som fik navnet Gammel Kloster.
Klokken, der hænger i klokkestablen i Vartovs gård, bærer en inskription, der fortæller at klokken blev skænket til Vartovs forgænger, nemlig Helligånds-hospitalet.
