Trekronergade

Gaden er opkaldt efter Trekroner Bryggeri.

Indtil 1903 hed den Trekronersvej og tidligere Bryggerivej, som stadig er et vejnavn i området

Den sydligste del af gaden blev i 1962 afbrudt på grund af opførelsen af en viadukt for S-banen. Vejstykket syd for viadukten blev derefter kaldt for Strømmen.

TrekronergadeRES

Her og i de andre gader i kvarteret, blev der opført en hel del boliger til bryggeriarbejderne i form af dobbelthuse.

Nogle af dem er opført af foreningen Kløverbladet omkring 1901.

I den sydlige del af gaden ligger 26 dobbelthuse opført af byggeforeningen Venners Hjem omkring 1900 (herunder).

De blev tegnet af arkitekten Axel Erhardt Petersen.

I huset på hjørnet af Carl Jacobsens Vej lå tidligere et værtshus, der også hed Venners Hjem,

Trekronergade var tidligere domineret af industrivirksomheder. Foruden bryggeriet lå f.eks. H. O. Bjørløws Chromlæderfabrik A/S, der havde til huse i Trekronergade 126 (herunder). Virksomheden var grundlagt i 1898 og kom hertil omkring 1918.

På Trekronergade 147 lå Valby Strømpefabrik A/S (herunder), der var grundlagt i 1903.

I Trekronergade ligger Johannes Døbers Kirke.