Spring til indhold

Scandiagade

Scandia er den latinske betegnelse for Skandinavien, men det er uvist, hvorfor gaden har fået dette navn.

Gaden er anlagt omkring 1915 og det var formentlig Københavns Havnevæsen, der foreslog at vejforbindelsen fra Vasbygade til Sluseholmen fik navnet Scandiagade.

Københavns Flydedok - kontorbygning ved Scandiagade (Danmarks Kunstbibliotek)
Københavns Flydedok – kontorbygning ved Scandiagade (Danmarks Kunstbibliotek)

Langs Scandiagade lå en række industrivirksomheder, som f.eks. Københavns Flydedok & Skibsværft (tegningen herover). Kontorbygningen var tegnet af arkitekten O. Gundelach Petersen (1886-1960).

Endvidere havde Københavns Asfaltkompagni, Dansk Ilt- og Brintfabrik, Nordisk Simplex og den danske forhandler af de franske biler af mærket Citroën adresse på Scandiagade.

Bygningen Scandiagade 8 (herover) er opført 1919 som pakhus for firmaet H. Hennings & Harving og tegnet af arkitekten L. P. Gudum.

Syd for Sydhavnsgade er Scandiagade i årene 2015-2019 omdannet til en bypark med otte haver med hvert sit tema.

Haverne består af bassiner, som kan optage store mængder regnvand ved skybrud.

Parkområdet danner grænsen mellem boliger og erhverv, og haverne er udformet at arkitektfirmaet 1:1 landskab.

Hvor Scandiagade går, lå Frederiksholms Teglværker, der blev grundlagt her i begyndelsen af 1870’erne.

Brødrene Køhler købte det tidligere landsted Frederiksholm og opførte det omfattende teglværk på jorden øst for. Værkets bygninger kom til at ligge i det område, som Scandiagade passerer gennem i dag,

Frederiksholm Teglværk. Foto før 1890. (Det Kgl. Bibliotek)
Frederiksholm Teglværk. Foto før 1890. (Det Kgl. Bibliotek)

Værkets placering var bestemt at de gode forekomster af ler i undergrunden, så der blev gravet en række lergrave rundt om værkets bygninger. Teglværket blev ét af landets største og produktionen kom efterhånden op på 25 millioner mursten om året.

Værkets ansatte 500 boede bl.a. på to-etages arbejderboliger, der blev opført i nærheden.

Udsnit af tegning af Frederiksholms Teglværker 1916 af Franz Sedivy. I forgrunden ejendommen Frederiksholm. (Det Kgl. Bibliotek)
Udsnit af tegning af Frederiksholms Teglværker 1916 af Franz Sedivy. I forgrunden ejendommen Frederiksholm. (Det Kgl. Bibliotek)

Omkring 1918 var lerforekomsterne brugt op, og værket flyttede sin produktion til Nordsjælland.

Det stor lergrave blev bl.a. udnyttet til havnebassiner og blev en del af havnen ved Teglholmen (se nærmere under Teglholmsgade).

Frederiksholms hovedbygning (herover) eksisterer stadig og har i nu indkørsel fra Wagnersvej. Gården bruges i dag som børneinstitution.