Spring til indhold

Frederiksholms Kanal

Frederiksholms Kanal er både betegnelsen for selve kanalen og for de gader, der går langs med den. Kanalen fik navn efter kong Frederik den 3. (1609-1670).

Før anlægget af kanalen, kaldtes kajgaden Slotsstrandens Gade.

C. A. Lorenzen: Parti af Frederiksholms Kanal, 1794 (Det Nationalhistorske Museum på Frederiksborg).

Da bydelen Frederiksholm blev anlagt anden halvdel af 1600-tallet, skete det ved at fylde den lavvandede bugt syd for Slotsholmen op.

Dermed kom kanalen langs Gammel Strand til at “ende blindt” og det lave vand udløb gav lugtgener i byen. Derfor gravede man en kanal ud til Kalveboderne, så der igen kom cirkulation i vandet rundt om Slotsholmen.

Slotsholms-siden

På hjørnet af Tøjhusgade og Frederiksholms Kanal ligger Staldmestergården. Her boede hoffets staldmester, der var ansvarlig for de kongelige stalde på Christiansborg Ridebane.

Bygningen er opført omkring 1705 af Ernst Brandenburger (1689-1713) og Christopher Marselis (sammen med Wilhelm von Platen (1667-1732) som et led i hans projekt til nyordning af Slotsholmen. Gården var ét af de første huse i Danmark inspireret af italiensk barok.

I hjørnelejligheden ud mod kanalen boede Christian den 9. som kronprins. I dag huser bygningen Undervisningministeret og Kirkeministeriet.

Længst ude mod havnen ligger det tidligere Kongens Bryghus. Den kolossale bygning var dels et bryggeri, der forsynede hofhusholdningen med øl, men den fungerede også som afskærmning, så en fjende ikke kunne se, om der lå skibe i Flådens udrustningshavn Søarsenalet inde bagved.

Bryghuset flyttede i 1700-tallet til den modsatte side af kanalen ved Bryghusgade.

Det såkaldte Færøske Pakhus (herunder) lå oprindeligt på Frederiksholm-siden, men blev i 1772 flyttet til sin nuværende plads ved siden af bryghuset.

Frederiksholm-siden

På Frederiksholm-siden dominerer det store Prinsens Palæ den nordlige del af gaden. Den del af det store anlæg, der ligger ud mod Frederiksholm Kanal og hvor Nationalmuseet nu ligger, stammer fra 1600-tallet.

En lille del af Nationalmuseet er Klunkehjemmet, der er en original, bevaret lejlighed fra 1890’erne i ejendommen Frederiksholms Kanal 18 (huset til venstre på billedet herover).

Her boede fra 1890 den velhavende grosserer Rudolph Christensen med sin familie. Den den sidste af familiens to døtre døde i 1963, skænkede de lejligheden med dens inventar til Nationalmuseet.

Huset er en del af de tidligere Det Plessenske Palæ (Frederiksholms Kanal 16-18), som nu er kraftigt ombygget. Tegningen herunder viser dets oprindelige udseende.

Overfor Prinsens Bro ligger Barchmanns Palæ, der er omtalt under Ny Kongensgade. Palæet er sammenbygget med Borups Højskoles bygning.

Den sydlige del af Frederiksholms Kanal er præget af lave gule bygninger, der tidligere rummede Hestgardekasernen og de to materielgårde.

Kasernen (billedet herover) er opført omkring 1792, og er tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup (1749-1810).

Den fungerede som hjemsted for Livgarden til hest indtil 1866. Garden var kongens beredne livvagter, og var etableret kort efter indførelsen af enevælden i 1661.

På kasernen var der heste i stueetagen og soldater på etagen ovenover. Helt frem til 1925 boede der heste her, hvorefter de flyttede udenfor byen til Artillerivejens Kaserne.

De tidligere kasernebygninger strækker sig helt ud til Vester Voldgade og bruges nu af Undervisningsministeriet. Ud mod Vester Voldgade ligger kasernens hømagasin.

Ved siden af Hestgardekasernen ligger den tidligere Civiletatens Materielgård (billedet herover), der blev opført i 1771 af  hofbygmester G. D. Anthon og Jacob Fortling (1711-1761).

Materielgården rummede bl.a. byggematerialer, der blev brugt på Christiansborg Slot.

I forhuset ud mod gaden var der boliger for nogle af de kunstnere, der arbejdede med udsmykning af offentlige bygninger.  Det gjaldt f.eks. billedhuggerne Johannes Wiedewelt, H. E. Freund og H. V. Bissen.

Længst nede mod Christians Brygge ligger Fæstningens Materielgård, som siden 1680’erne rummede materialer, som blev brugt til fæstningsanlæggene rundt om København.

Også dette anlægs bygninger strækker sig helt til Vester Voldgade. Mod Frederiksholms Kanal ligger forvalterboligen (billedet herunder) og det lille hus til foderknægten (til højre).

Mellem Frederiksholms Kanal og Vester Voldgade gik tidligere den lille Bryghusgade, hvor Kongens Bryghus lå fra 1760’erne.