Vester Voldgade

Hvor gaden ligger i dag, lå en del af det voldanlæg, som fra 1600-tallet omsluttede København.

Volden var her fem-ti meter høj og sluttede ved havnen, omtrent hvor Det Kongelige Bibliotek ligger nu.

Langs volden gik en vandfyldt kanal, som enkelte steder er bevaret, f.eks. i søerne i Tivoli og Ørstedsparken.

Vejen langs volden kaldtes for Filosofgangen og den var oprindeligt forbeholdt kongehusets køretøjer, på vej til og fra Christiansborg Slot.

Ligesom resten af voldterrænnet, var vejen lukket for offentligheden – men det tog københavnerne ikke så tungt. Vejen var et yndet sted at spadsere, og på ydersiden af voldgraven gik en sti, der kaldtes Kirsebærgangen. Her foregik de mere amorøse spadsereture i diskretion.

Mellem Farvergade og Løngangsstræde lå et lille torv, der kaldtes Vestertorv eller Halmtorvet. Allerede i 1705 havde man flyttet handlen med hø og halm udenfor byen, men torvet blev ofte fyldt med mudder og hestenes efterladte gødning. Da anlægget af Københavns Rådhusplads begyndte i 1880’erne, flyttedes handlen med halm til Vesterbro, hvor der blev etableret et nyt Halmtorv.

Oppe på volden var der møller, og ud for Farvergade stod Lucie Mølle. Møllen blev nedtaget da volden blev sløjfet og flyttet til Valby.

Voldene blev opgivet i 1857 og fjernet i 1872. Samtidigt forsvandt Vesterport, der lå ved Vester Voldgade. På området, hvor Københavns Rådhus ligger i dag, opførtes en stor udstillingsbygning. Kortet øverst er fra omkring 1870.

De to lurblæsere på en søjle er udført af Anton Rosen (1859-1928) og opstillet i anledning af brygger J. C. Jacobsens 100 års fødselsdag. Rosen tegnede også det nærliggende Palace Hotel. Folkeviddet siger, at lurene gjalder den dag, hvor en jomfru (over 18 år) går over Rådhuspladsen!

 

Ud til Vester Voldgades sydlige ende ligger en del af de bygninger, som har hørt til HestgardekasernenCiviletatens Materielgård og Fæstningens Materielgård. (Se nærmere under Frederiksholms Kanal). Karakteristisk er kasernens hømagasin (billedet herover), der ligger side om side med den langt nyere bygning for Postgirkokontoret, der blev opført efter tegninger af Christiansborg Slots arkitekt Thorvald Jørgensen i 1938.

På hjørnet af Ny Kongensgade ligger den monumentale bygning, som blev opført omkring 1910 for Dansk Arbejdsgiverforening efter tegninger af arkitekten Axel Berg. På stedet lå tidligere en håndværkerstiftelse, som blev flyttet til Blegdamsvej.