Amagerbrogade hed oprindeligt Amager Landevej – eller blot Amagervejen – fordi den i mange hundrede år var udfaldsvejen gennem Amagerport til Amager.
På de ældste kort over Amager ses dette vejforløb, der går omtrent midt på øen og ud til Store Magleby og Dragør.
Først i 1902, da de to landsbyer, Sundbyøster og Sundbyvester, bliver indlemmet i Københavns Kommune, ændredes navnet til Amagerbrogade.
En grundejerforening foreslog navnet Sønderbrogade, så det passede bedre sammen med hovedgaderne på de andre brokvarterer, Vesterbrogade, Nørrebrogade og Østerbrogade.
I Tårnby Kommune hedder vejen stadig Amager Landevej.
Den nordlige del af Amagerbrogade var endnu i starten af 1900-tallet sparsomt bebygget. En del fabrikker var flyttet herud, bl.a. de mest forurenende, som af sundhedsmæssige årsager ikke måtte ligge i den indre København. Flere af dem er beskrevet under Store Møllevej og Limgården.
I forvejen havde der langt tilbage i tiden ligget møller langs Amagerbrogade.
Først med byggeriet af etageejendommene i kvarteret Amagerbro fra 1910, fik gaden det bymæssige præg, som den allerede havde længere mod syd.
Inden boligbyggeriet tog fart, var det første man mødte, når man kom fra København, var en række beværtninger, der havde navne som Haabet og Tylvten.
Haabet stammede muligvis fra 1790’erne og var i begyndelsen drevet af en brændevinsbrænder. Haabet er bygningen, der ses på billedet herunder til højre.
Ved siden af lå accisesboden (til venstre på billedet herover), hvor der skulle betales en afgift for at føre varer gennem Amagerport og ind i byen. Bygningen lå omtrent hvor Svinget ligger i dag, og svarede det den tilsvarende på Vesterbrogade. Indførselstolden blev ophævet i 1852, men bygningen stod der nogle år efter og rummede bl.a. værtshuset Tylvten.
Begge de to bygninger blev revet ned for at give plads til boliger omkring 1910.
Fra 1789 skulle der – udover indførselstolden – også betales en afgift for at bruge vejen. Ved passage af en bom, blev der opkrævet penge af bl.a. torvevognene, der kørte ind til byen.
Vejafgiften blev til at begynde med opkrævet ved acciseboden, men fra 1876 ved et selvstændigt bomhus, der lå ud for Vor Frelsers Kirkegård. Helt frem til 1915 betaltes for passage af bommen, hvorefter man gik over til at opkræve en generel afgift på køretøjer – forløberen for vore dages afgifter på biler.
Omkring Norgesgade lå der også værtshuse, f.eks. “Syven”, hvis navn skyldes, at det lå på matrikel nummer 7. Stedet har fået Syvens Allé opkaldt efter sig. Stedet blev senere til Sønderbros Teater.
Om gadens forløb længere mod syd: Se venligst her.